Dyrenes Liv: I Pattedyr

206 DYRENES LIV Omtrent en Time efter Solens Nedgang hører man Hylene af de enkeltvis eller i smaa Flokke omstrejfende Hyæner. I Skovene langs med den blaa Nil opstaar der formelige Kor af disse Dyr; thi saa snart blot en eneste Hyæne begynder at hyle, stemmer straks alle de andre i. Den stribede Hyænes Tuden er meget ildelydendc, men ikke nær saa gruopvækkende som den plettedes, der lyder som en unaturlig Latter. Et stinkende Aadsel hidlokker hurtigt to eller flere Hyæner. Ligeledes opdager disse med Lethed indelukkede Hjorde af Faar, Geder eller Hornkvæg; de sniger sig da med graadige Blikke rundt om Indhegningen, rasende over, at de ikke formaar at trænge igen- Stribede Hyæner og Sjakaler ved et Aadsel. \ nem den, og indjager, ved deres Tuden de indespærrede Husdyr en frygtelig Skræk. De vagtsomme Hunde driver dog som oftest Hyænerne bort uden synderligt Besvær; men det varer ikke længe, inden de vender tilbage. AUe Hyæner angriber som Regel kun svagere eller væi geløse Dyr, som Faar, Geder, løjrede Æsler o. s. v. — men deres kæreste bøde er dog Aadsler. De er blandt Pattedyrene, hvad Gribbene er blandt tuglene, og deres Forslugenhed er utrolig stor. I det sydøstlige Afrika opgraver de hyppigt de med løs Jord bedækkede Hottentot-Lig. Derfra hidrører de overdrevne Beretninger om deres natlige Færd. Den stribede Hyæne angriber ikke Mennesket; men den plettede anfalder Børn og sovende eller syge Voksne og slæber dem bort