ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
244 DYRENES LIV Propperne af Spiritusflasker. En vigtig Dagbog var de lykkeligvis kun lige begyndt at gnave i, da man blev Gavtyvene vår og jog dem væk. Isbjørneskind er de værdifuldeste af alle Bjørneskind. Efter deres Størrelse koster de fra et Par Hundrede til ca. 500 Kroner. Paafaldende forskellig — i Bygning som i Væsen — fra <ie hidtil omtalte egentlige Bjørne er den indiske Læbe bj ø rn (Melursus labiatus). Hvor mærkværdigt delte Dyrs Udseende maa være, kan skønnes af, at man i Begyndelsen kaldte det ’det bjørne-agtige Dovendyr« (Bradypus ursinus'). Læbebjørnen bliver 1,8 M. lang, deraf Halen kun 10—12 Ctm.; Skulderhøjden er indtil 85 Ctm. Panden er bred og flad, Snuden lang, smal og spids som en Tryne; Næsebrusken rækker altid langt ud over Kæben og kan efter Omstændighederne skydes frem og trækkes sammen, saa at den danner en Slags Snabel. Den lange, smalle Tunge tjener Dyret til, sammen med den bevægelige Næsebrusk, ikke blot at gribe, men ogsaa at indsuge de forskelligste Genstande. Ørene er korte og op-retstaaende og Øjnene smaa. Man ser kun lidt af Hovedet, da det Læbebjøm. er bedækket med lange, stive Haar, som til Dels falder ud over Snuden. Halen er skjult i den lange Pels. Fortænderne falder i Reglen tidligt ud, og derved faar Mellemkæben et saadant Udseende, at tidligere Naturforskere har henregnet Dyret til Gumlerne. Pelsen er glinsende sort, Snuden graa eller smudsighvid og en hesteskodannet Plet paa Brystet hvid. De uhyre store, lyse Kløer er seglfbr-migt krummede. Læbebjørnens Hjem er Forindien og Ceylon. Den er et ægte Bjærgdyr og kommer kun af og til ned paa Sletterne. Helst skjuler den sig i tætte Skove. Paa de hedeste Timer af Dagen kryber den ind i Huler og Fjældkløfter. Da dens Sanser, paa Lugtesansen nær, er meget lidt skarpe, kan Jægeren let snige sig nær til den. Dens Næring bestaar