Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
348
DYRENES LIV
ud til hver sin Side, hvad der giver Hovedet et ugleagtigt Udseende. Øjnene synes sløve, fordi Pupillen næppe er saa stor som et Knap-penaalshoved og ikke viser noget Udtryk. De fugtige Læber glinser, som om de var smurte med Fedt, og den lange, smalle, spidse Tunge, der minder om Myreslugernes, erstatter, hvad der fattes Læberne i Bevægelighed. Kroppens Haar vender Spidserne mod Rygsiden, saa at Regnvandet kan løbe af, naar Dyret klatrer med Ryggen nedad.
Man deler Dovendyrene i to Slægter, af hvilke de trefingrede Dovendyr (Bradypus) har tre lange og krumme Kløer saavel paa For- som paa Baglemmerne samt en udvendig synlig Halestump, medens de to fingrede Dovendyr (Choloepus) kun har to Kløer paa Forfødderne og en Hale, der er skjult i Pelsen.
Til den sidste Slægt hører Un au en (Choloepus didactylus), deler lidt større end en Kat og er graabrun, noget mørkere paa Indersiden af Lemmerne. Henimod Ansigtet bliyer Haarene ganske korte, og den forreste Del af Snuden er nøgen.
AI’en eller det tretaaede Dovendyr (Bradypus tridaciylus) har en Længde af 52 Ctm., hvoraf 4 Ctm. kommer paa Halen. Pelsen bestaar af fine, korte og tætte Uldhaar og af lange, tørre og stride Dækhaar, der ligner Hø. Farven er lys rødlig askegraa og paa Bugen sølvgraa. — Unauen bebor især Guyana og Surinam, Ai’en derimod Brasiliens Østkyst indtil Rio Janeiro. Andre Arter lever i Vest- og Nordbrasilien samt i Peru.
Myreslugerne (Myrmecophagidae) har i det Ydre kun ringe Lighed med Dovendyrene. Deres Legeme er langstrakt og Hovedet, men især Snuden, stærkt forlænget; Halen er næsten halvt saa lang som Kroppen, og en tyk, børsteagtig Pels bedækker Legemet. Baglommerne er tyndere og svagere end Forbenene. Mundaabnin-gen er meget lille og Tungen ormformet; Øren og Øjne er smaa, og Munden er fuldstændig tandløs.
Yurumien eller den store Myresluger (Myrmecophaga ju-bata) har en tæt Pels af stive Børstehaar, som er ru at føle paa og fra Nakken langs ned ad Ryggen danner en Manke af indtil 24 Ctm.s Længde. Hovedets Farve er askegraa, blandet med sort. Strube, Hals, Bryst, Bug, Bagfødderne og Undersiden af Halen er sortbrune; en sort, bagtil spidst tilløbende Stribe strækker sig fra Hovedet og Brystet i skraa Retning op imod Krydset og indfattes i to smalle, lysegraa Striber. Enden af Forarmen er tegnet med et sort Baand, og Tæerne paa Forfødderne og de nøgne Dele af Legemet er sorte.
En udvoksen Yurumi opnaar en Kroplængde af 1,3 M. og Halens Længde uden Haar er 68 Ctm., men med Haarene omtrent 1 Meter. Dyret bliver saaledes i alt 2,3 M. langt; men undertiden findes der gamle Hanner, som er endnu større.