Dyrenes Liv: I Pattedyr

390 DYRENES LIV Girafferne staar i aandelig Henseende meget højt. De er godmodige, fredelige og rolige Drøvtyggere, som ikke alene lever i god Forstaaelse indbyrdes, men ogsaa med andre Dyr. I Nødstilfælde forstaar de dog ret godt at forsvare sig, — ikke med Hornene, der blot synes at tjene dem til Prydelse, men ved kraftige Slag med de muskelstærke Ben. Om Giraffernes Forplantning har man først faaet Kundskab i den senere Tid fra zoologiske Haver. Parringen foregaar i Marts eller i Begyndelsen af April, og Hunnen føder først i Maj eller Juni det følgende Aar. Den gaar saaledes drægtig i —141/2 Maaned. Menagerier og zoologiske Haver forsynes i Reglen med Giraffer fra Landene mellem den blaa Nil og det røde Hav. De derboende Arabere indfanger de kostbare Dyr og plejer dem godt, indtil der kommer en Køber. Forøvrigt holdes Giraffen i sin Hjemstavn paa mange Steder tam. I de indre afrikanske Byer ses ofte et Par Girafhoveder titte ud over de høje Havemure, og ikke sjældent træffes der i Nærheden af Byerne tamme Eksemplarer, som vandrer om, hvor de vil. Om sin Ankomst til Karbod ved den blaa Nil skriver saaledes Brehm: En Giraf var det første Væsen, der kom ned til vor Baad, ligesom for at hilse paa os. Den gik fortrolig lige hen til os, aad Brød og Korn af vore Hænder og behandlede os ganske som gamle Bekendte. Den mærkede snart, hvor gerne vi saa’ den, og kom i den Tid, vi opholdt os ved Landsbyen, flere Gange om Dagen ned til os for at lade sig klappe. Det arabiske Navn »Serafe« — den Elskelige — af hvilket vor Benævnelse »Giraf« ei en Pordrejelse, blev os nu fuldkomment forstaaeligt. I Europa taaler Girafferne kun ve<i ganske fortrinlig Pleje længere Tids Fangenskab. De fleste omkommer af en ejendommelig Sygdom i Knoglerne, som man har kaldt »Girafsygen«. Kamelernes Familie (Camelidae) har Trædepuder, mangler Horn og har ingen Bitæer. Overlæben er kløftet, og Tand- og Mave-bygning er afvigende fra de øvrige Drøvtyggeres. De dertil hørende Dyr er anselige Former med lang Hals, langstrakt Hoved og en tottet, næsten uldagtig Haarbeklædning. Nordafrika, Mellemasien og det sydvestlige Amerika er deres Hjem, og de fleste anvendes som Husdyr. Deres store Nøjsomhed er bekendt. De gaar i Pargang, deres Løb er vaklende og tilsyneladende ubehjælpsomt, men meget jordvindende. De lever alle i store eller smaa Flokke. Hunnen føder kun én Unge, som hun plejer med stor Omhu. Selve Slægten Kamel (Camelus) har én eller to Pukler paa Ryggen, og Formen er i det hele uskøn, Haarlaget er uldagtigt, og paa Brystet, Albuerne, Knæene og Anklerne findes der hornagtige Ligge-puder. Man kender to Arter, af hvilke den ene fortrinsvis bebor Afrika, den anden Asien. Disse er Dromedaren og den topuklede Kamel.