Dyrenes Liv: I Pattedyr

396 dYkenes liv at drikke ler den sig som halvt ude af sig selv, og værre bliver det, naar det gælder om at komme over en bred Flod Dens Stemme cr en sælsom Blanding af Stønnen, Knurren dviTlo1]" °S 7 °' Af Sanscrne turde Hørelsen være den bedst udvik cde, Synet er svagt og Lugien vistnok slet. I del hele n>aa Kamelen betragtes som en temmelig enfoldig Skabning, hos hvilken Dumhed og Ondskab i Reglen plejer at følges ad, hvortil endnu der har P!Jghed’ SlædlShed> Halsstarrighed og Trods. Et Menneske, ler har at gøre med et saadant Kreatur, kan nok til sidst blive asende, og skont Araberen behandler sine Husdyr som sine Børn bringer Kamelen ham undertiden i grænseløs Vrede. Blandt dé ‘"der ,af K.amJler’, som Brehm iagttog paa sine Rejser i Afrika h Fft k“n. rUffet en> som viste etl vis Hengivenhed forsin Herre Efter at have gaaet drægtig i 12—13 Maaneder føder Kamel-n°edPeet i™’, der fßdeS med aabne Øjne Og er bedækket cr blevet 27 f > gV’æ*’ blødt’ uldent Haarlag- Saasnart dette er blevet tørt følger Føllet sin Moder, som sørger for det med nX. r ; Pl,kkelen er meSet H'le, Og de hornagtige Ligge-I ider er knapt antydede. Senere bliver Ulden tættere og længere kaen ! «nge Dromedar faar en paafaldende Lighed med Alpa’ mPn ti 1 «S am®nJansk® Slægtning. Naar to Hopper kommer sam-Zd geJnCd ^rCS F>01’ Jeger de Unge Dyr paa en ret tililende 1 uf’ e.dens de gamle tilbrummer dem deres Bifald. Over et lin ar.gIver graden sin Unge Die og forsvarer i den Tid sin bile med ualmindeligt Mod. Det er dog kun Moderen selv, aldrig o en fremmed Kamel, som tager sig af et Føl. I Begyndelsen af J L C.l 2'" yæn."er Araberne Dromedarføllene fra ved at holde ------------------------ Allerede faa Dage efter, at en Hoppe har aa _c’enq lgen arl)ejde, hvorimod Ungen traver fri og frank °-srs"n Saasnart de unge Kameler er vænnede fra, Forhokl HI K Paa. JSer f°r Hdlig at lære at bru8e Benene- Alt 1 ' Ka"?,el®n® slørre eller ringere Skønhed afrettes den fra Kamelet h el?r Lastdromedar- Hvor der haves mange sammelt’ ST" f°rSt DyFet’ naar det er over fire Aar gammeU i Egne, som er fattigere i saa Henseende, maa Dyrene allerede bære Byrder, naar de har fyldt deres tredje Aar. Det er usandt, at Kameler, paa hvilke man har læsset mere end de kan bære, bliver liggende for at oppebie Døden, selv efter at man har taget Byrden af dem. En overlæsset Kamel rejser sie ikke, simpelthen fordi den ikke kan; men letter man Byrden, saa s aar den op, i alt Fald naar den anspores dertil med et Par Slau Anderledes forholder det sig, naar cn Kamel paa en længere Rejse gennem Ørkenen synker sammen under sin Byrde; thi da sker det ikke af Stædighed, men „r e0 ful.lsl»„llig Udm.t’lel“, h"lken den for bestandig bliver liggende. I oi at fremskynde Kamelens Gang smækker Rytteren naa en egen Maade med Tungen eller slaar, naar dette ikke hjælper, i dem borte fra Moderen, født, i bag efter Moderen.