Dyrenes Liv: I Pattedyr

398 DYRENES LIV sig paa Jorden og modtager pludselig med en meget skarp Kniv det dræbende Stik i Struben, selvfølgelig under det tre Gange gentagne Udraab: »Allahu Akbar!« (Gud er den største!) Sædvanligvis er Stødet saa velrettet og dybt, at Dyret øjeblikkelig synker livløst om. Kødet er haardt og sejt; det Læder, der beredes af Huden, er ikke synderlig stærkt, og Mælken benyttes kun lidet, da den er saa fed, at man maa være meget vant til den for at finde Behag i den. Blodet bruges ikke; derimod anvendes Gødningen meget, idet de runde, haarde og tørre Smaaklumper, der omtrent er saa store som Valnødder, benyttes som Brændsel, ofte æltede sammen med Ko-, Heste- og Æselgødning til Kugler, som tørres i Solen. Omtrent den samme Rolle, som Dromedaren spiller i de ovenfor angivne Egne, er forbeholdt den topuklede Kamel (Camelus bactrianus') i Øst- og Mellemasien. Fra Dromedaren adskiller den sig ved sine to Pukler, af hvilke den ene hæver sig i Skulder-regionen, den anden lidt foran Krydset. Haarlaget er langt rigere end hos Dromedaren, og Farven er altid mørkere, sædvanligvis mørkebrun og om Sommeren rødlig. Den puklede Kamels Krop er større end Dromedarens, men Benene er meget lavere, og paa Grund deraf faar den et højst uformeligt Udseende. Den topuklede Kamel har fra de ældste Tider tjent Tatarerne, Mongolerne og Kineserne som Husdyr og anvendes ganske paa samme Maade som Dromedaren; dog benyttes den ikke i samme Udstrækning som Ridedyr, fordi den har en saa tung Gang, at det er umuligt at rejse hurtigt med den. Den topuklede Kamel besørger den storartede Vareomsætning, som drives i det Indre af Asien; fra Peking gaar der store Karavaner igennem hele Kina og langt ind i det asiatiske Rusland. Det tykke Haarlag gør det muligt for Dyret ogsaa at færdes i koldere Egne, saa at det bruges endog om Vinteren. Navnlig Bueharerne besidder store Hjorde af topuklede Kameler, og det er især disse Dyr, der besørger den store Byttehandel med indiske, russiske og sibiriske Varer. Kalmukkerne anser den topuklede Kamel for deres nyttigste Husdyr, og deres Nomadeliv bliver kun muligt ved den. Den bærer hele Familien med alle dens Ejendele over de uoverskuelige Stepper, slæber Brænde og Siv sammen, yder Mælk, Uld, Kød og Hud. I Sibiriens koldere Egne beskytter man den om Vinteren ved en Klædning af Tæpper, som tilvirkes af dens egne Haar. Kirgiserne indhyller formelig Dyrene i saadanne Dækkener. I hine Lande maa den topuklede Kamel yde de samme Tjenester som Dromedaren i Afrika eller Vestasien; hvad Samum er for denne, er Snestormen for hin, og ligesom Dromedaren lider af Hede, lider denne af Vinterkulde. Perserne bruger den topuklede Kamel paa en ganske ejendommelig Maade, nemlig som en Slags levende Fæstning: De lægger en stærk Sadel paa den, som tjener