Dyrenes Liv: I Pattedyr

408 DYRENES LIV Ligesom Stenbukken opholder den sig paa Bjærgenes Toppe, i Nærheden af Isbræerne og den evige Sne. Der lever den i Smaaflokke paa 10—20 Individer og derover under Anførsel af en gammel Buk. Den klatrer fortrinligt og gør med Behændighed de voveligste Spring. Der findes ofte i disse Geders fjerde Mave og i deres Tarme stenagtige Aflejringer, de saakaldte Bezoarkugler, fra en Størrelse som en Ært til henimod et Omfang som en knyttet Haand, hvilke dei’ uden Grund tilskrives den vidunderligste helbredende Kraft. I hele Indien og Persien betales dette Kvaksalvermiddel meget dyrt, men i Europa er Bezoarkuglernes Tid for længe siden forbi. Lignende Dannelser findes dog ogsaa hos andre Drøvtyggere, navnlig hos Antiloperne. Angorageden (Capra hircus angorensis') er et stort og smukt Dyr med ejendommeligt snoede Horn og et ganske paafaldende Haarlag. Ulden er overordentlig tæt og lang, fln, blød, silkeagtig og noget kruset. Kun Hovedet, Ørerne og det nederste af Løbene er bedækkede med korte, glatte Haar. Farven er blændende hvid, og mørkplettede Eksemplarer forekommer kun sjældent. Om Sommeren falder Ulden af i store Totter; men den vokser meget hurtigt ud igen, og et enkelt Dyrs Uld kan veje 1,25—2,50 Kilo. Dyret har faaet Navn efter den lille By Angora i Anadoli i Lilleasien. Antallet af de Geder, man holder i dette Distrikt, an-slaas til en halv Million. I April foregaar Klipningen, og umiddelbart derefter bliver Ulden indpakket. Byen Angora alene leverer næsten 1 Mill. Kilo Uld, som har en Værdi af over 3 Mili. Kr. og især udføres til England. Uldens Finhed aftager med Dyrenes Alder. Man har med Held indført Angorageden i Frankrig og Spanien; men navnlig i Kaplandet har Angoraopdrætning i den senere Tid begyndt at spille en stor Rolle. Et næsten lige saa nyttigt Dyr som det foregaaende er Kaschmirgeden (Capra hircus laniger), der har lange, fine og glatte Dæk-haar hængende ned over de korte, ualmindeligt fine, dunagtige Uldhaar. Farven varierer noget; i Reglen er den sølvhvid eller svagt gulagtig. Fra Himalaya og Thibet er denne smukke lille Ged udbredt over Buchariet til Kirgisernes Land. I Bengalen er den bleven indført; i Thibet er den overalt hyppig, men kun paa Bjærgene. Man var i Tvivl om, af hvilket Dyr man fik det Haar, der blev anvendt til Fabrikationen af de fineste af alle uldne Tøjer, indtil Bernier, en fransk Læge, som i Aaret 1664 i Stormogulens Følge berejste Thibet, lærte Kaschmirgeden at kende. Under Stormogulens Herredømme skal der have bestaaet 40,000 Shavlsvæverier i Kaschmir; men da Landet kom under Afghanerne, gik denne vigtige Industrigren en Del tilbage. Endskønt man i nogen Tid i Europa har eftergjort Kaschmirshavler, og Prisen derved er bleven noget trykket, betales der dog endnu i Landet selv 10—1200 Kr. for et