Dyrenes Liv: I Pattedyr

ABERNE 39 at hele Mankebæltet dannede et indrammende Smykke. I Abessiniens Hovedstad, Gondar, gav man for et saadant Skjold 5 — 6 Kroner — en Sum, for hvilken man kunde købe 5—6 fede Faar. Nu til Dags er denne Prydelse sunken i Værdi; thi de omtalte Skjolde bruges ikke mere — heldigvis. Det er derfor at haabe, at det tiltrækkende Væsen maa undgaa at blive Offer for den afskylige Udryddelseslyst, hvormed Mennesket overalt møder »sine førstefødte Brødre.« Til Europa bliver Guerezaen kun meget sjæklen bragt levende. Afrika huser ikke blot den gamle Verdens største, klogeste og grimmeste Aber, men ogsaa dens smukkeste, sirligste og livligste Til disse hører utvivlsomt den talrige Slægt, som vi kender saa godt under Navnet »Marekatte« (Cercopithecus). Betegnelsen »Marekat«, der allerede forekommer i det 16de Aar-hundrede, er opstaaet af det indiske Ord markata, der endnu benyttes for den indiske Bunder (Macacus rhesus). Selvfølgelig har en Marekat intet at gøre hverken med »Mare« eller med en Kat. Dens Hjemstavn er Afrikas tropiske Egne — dog kun Fastlandets. Hvor der er Urskove, findes ogsaa Marekattene i stort Antal. De udmærker sig ved deres slanke Form, fintbyggede Lemmer srnaa Hænder med lange Tommeler og lang Hale uden Endedusk o« de har rummelige Kindposer og store Sædepuder. Deres Farver er som oftest ret livlige, hos enkelte endog smukt brogede. Man kender omtrent 20 Arter. I Nillandene træffes Marekattene først Syd for 16° n. Br.; mod Vest og Øst naar de tæt ud til Havet, De foretrækker vandrige, af Floder gennemstrøm mede Skovstrækninger for tørre Bjærgegne. Den interessante Overensstemmelse imellem Aber og Papegøjer ikke alene i Levemaade og Væsen, men ogsaa i Valget af Opholdssted, bekræfter sig ogsaa her. Hvor man i Afrika træffer Papegøjer, vil man ogsaa træffe Marekatte, og omvendt. Marekattene hører til de selskabeligste, livligste og morsomste af alle Aber. Man træffer dem næsten altid i større Flokke; familievis forekommer de næppe. Det er en sand Fornøjelse at’ møde en saadan Flok Marekatte i Skoven. Hvilket Liv og Virvar af Skraal, Slagsmaal og Forsoning, Klatring og Løb, Røven og Plyndren, Ansigtsskæren og Akrobatkunster ser man ikke der! De udgør en Stat for sig selv og anerkender ingen anden som Herre end den stærkeste iblandt dem, ingen anden Lov end den, som øves af den gamle Abestamfaders spidse Tænder og kraftige Hænder. De kender ingen Fare, uden at de ogsaa ved, hvordan den skal undgaas. Enhver Situation forstaar de at udnytte, kender ikke til Næringssorger og henlever saaledes deres Liv i stadig Aktivitet og Munterhed. Grænseløst Letsind og komisk Alvor i Forening er dem egen; ________________