Dyrenes Liv: I Pattedyr

ABERNE 49 Abe, som da stiger ned fra Bjærgene for at hente Hinduens Offer. Ligeledes beskytter de Indfødte den mod fremmede Forfølgere, hvorfor den kan blive meget nærgaaende og generende. Historien om Lady Barkers Festmiddag er et godt Eksempel herpaa: Denne Dame havde i sit Hjem truffet Forberedelser til et stort Middagsselskab og havde egenhændigt smykket Bordene med Blomster og fremsat de mest udsøgte Lækkerbidskener fra Europa og Indien. Da Gæsternes Modtagelsestid nærmede sig, trak hun sig tilbage for at klæde sig om, og i Stedet for at passe paa i Lejligheden morede Tjenerskabet sig andetsteds. Da Husets Frue vendte tilbage .Julie drikker. for at modtage sine Gæster og endnu vilde kaste et sidste prøvende Blik paa sit Værk, fandt hun ganske vist Værelserne fulde af Gæster — men desværre ikke af den ventede Slags: En stor Abebande var fra nogle nærstaaende Træer trængt ind over Balkonen og delikaterede sig kosteligt ved — og paa — Bordet! Formodentlig var det den samme Abebande, der spillede Lady Barker en anden slem Streg: Hendes Skødehund »Fury« levede i stadig Krig med Aberne og forsømte ingen Lejlighed til at jage dem væk. Men en skønne Dag greb en af de ubudne Gæster den uforsonlige Fjende og tog den med sig op i en Trætop. Her gik den lille Hund, jammerligt hylende, fra Haand til Haand og blev rusket og plaget af den larmende Flok, som tilsidst fra en fremspringende Gren lod den falde ned i en Afgrund. Saaledes fandt »Fury« en tidlig Død, — og Aberne havde hævnet sig. Brehm: Dyrenes Liv. I, 4