Beretning om Prøver med Kølemaskiner i Jylland i August 1898 og paa Gamle Carlsberg i September 1898

 72 moniakmaskinen. Ganske vist vilde det være muligt under bestemt givne Forudsætninger med Hensyn til Temperaturer at paavise, at snart den ene, snart den anden Maskine vilde være fordelagtigst i theoretisk Hen- seende; men i Praxis kommer der let Omstændigheder til, som forandre Forholdet, og i denne Henseende maa man vist lægge ikke ringe Vægt paa Stem plets Tæthed. Udvalget mener, at Valget af Kølemaskiner maa bero paa andre Hensyn. Det vil saaledes være af Betydning, hvad Anskaf- felsesprisen er, hvorledes Maskinerne holde sig i Tidens Løb, og om de fordre hyppige Eftersyn. Herom kan Udvalget naturligvis ikke udtale sig, men maa anbefale, at Mejerierne have Opmærksomheden henvendt paa dette Forhold, hvorved der mulig efterhaanden kan indhostes Erfaringer. Et Hovedmoment er Beskaffenheden af selve det ar- bejdende Stof, og der er, bortset fra hvad der alene spil- ler en Rolle for Kølevirkningen, navnlig 2 Egenskaber, som faa Betydning ved Bedømmelsen, nemlig Stoffets Lugt og dets Trykforhold. Hvad Lugten angaar, kan Udvalget kun lægge den største Vægt paa, at der i Mejerier bør undgaas stærktlugtende Stoffer; og om de to Stoffer Ammoniak og Svovlsyrling maa det siges, at de i hvert Fald for en Tid kunne berøve Folk Brugen af Lugtesansen, som det netop for Mejerifolk er af stor Be- tydning altid at have til Raadighed. Imod Kulsyren er det undertiden netop fremført som en Anke, at den er lugtfri, og at derfor en mulig Utæt- hed ved Kuldemaskinen ikke røber sig ved Lugten. Ud- valget kan ikke tillægge denne Indvending nogen Betyd- ning, men maa netop fremhæve Kulsyreil paa Grund af dens Lugtfrihed. Hvad Trykforholdene angaar, da fremkommer her den eneste Indvending af nogen Betydning imod Kul- syren. Det kan ikke nægtes, at det høje Tryk, hvormed Kulsyremaskinen arbejder, navnlig naar Temperaturen af Kølevandet er lidt høj, ved første Øjekast kan synes