Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

139 Bezoar-Sten og præparerede Perler, indgivet i et Plante-Vand. Pa- tienten faldt i Sved og kom sig. „Gud ske Lov, fordi han indgiver Lægen den Tanke at anvende saadanne Lægemidler, der saa hastigt kan gengive Patienten Sund- heden", udbryder Thoner1) i denne Anledning. — Det er tidligere berørt, hvor meget omtalte som Midler mod „Pest" Ædelstenene var. Netop i denne Slags Sygdomme (Feber, stor Afkræftelse indtil Døden, „Hjærtet truet af Gift") maatte de ædle Stene rigtig kunne komme til deres Ret som hjærtestyrkende, giftmodvirkende Lægemidler. Og de er virkelig bievne benyttede. Hvad der stod om disse Stene i det 17. Aarhundredes Skrifter var mere end theoretiske (muligvis forældede) Betragtninger af lærde Læger. I Pestens Tid er Ædelsten-Lægemidler bievne benyttede. Allerede tidligere (pag. 87) har jeg nævnt B. Timæus v. Guiden- klee’s „Gifftschiltlein", en Pose med bl. a. ædle Stene at bære for derved at beskytte sig mod Pestsmitte. Samme Forfatter2) anbefaler den 11. September 1631 velædle og strænge Hr. Richard Froreich (Viro Nobili & Strenuo Dn. Richardo Froreich) som Midler at bruge i Pestens Tid bl. a. et Electuarium prophylacticon", hvori blandt ad- skilligt andet ogsaa indgik Spec, de hyacintho og Spec, de gemmis frigid. — Lignende Anvisninger gav samme Læge (1. c. pag. 320) til Axel Oxenstierna. Slet saa heldig som Thoner var Welsch ikke i sine Ædelsten-Kure. Han behandlede3) fra den 21. Januar 1662 en Mand for „Pleuritis". Der sparedes ikke paa Ædelsten-Medicamenter. Hyacinth, Smaragd og Perler nævnes mere end én Gang. Men Manden døde. Ikke bedre gik det en 70-aarig Kone4) med samme Sygdom, skønt hun fik ligesaa rigeligt med Ædelstene: „Kræfterne tog lang- somt af, og hun døde stille og roligt". — Flere lignende Tilfælde6), 1) Th o n er u s: 1. c. pag. 135: „Deo sit laus inspiranti talia remedia, quæ repentinam attulére salutem". 2) B. T i m æ u s v. G u I d e n k 1 e e: Epistolæ et consilia ... Lips. 1665. 4°. pag. 319. 8) G. H. Welschius: Curationum propriarum ... Decades X. Aug. Vin- del. 1681. 4°. pag. 1. Curatio I. 9) Welschius 1. c. pag. 47—48: „Sensim defecit & placidé obijt". 5) Der sparedes sandelig ikke paa Medikamenterne. Saaledes opregnes pag. 107 ff. de Lægemidler, som en Mand i Aaret 1659 fik for en Tre- diedagsfeber, som trak noget længe ud (Tertiana duplex diutius protracta). Det fylder, trods Forkortelserne, 6 tættrykte 4 °-Sider.