Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

FORTALE. I Aaret 1902 udkom H. Fiihner: Lithotherapie. Historische Stu- dien iiber die medizinische Verwendung der Edelsteine1). I denne lille Bog gives en sammentrængt Fremstilling af Anvendelsen af ædle Stene (i dette Ords gammeldags omfattende Betydning; hvorom senere) hos alle Folkeslag og til alle Tider. Saa interessant end Fiihner’s Bog er, kan den dog ingenlunde siges at have udtalt det sidste Ord om dette Spørgsmaal, der er af lige stor Interesse for Mineralogiens Historie, for Medicinalhistorien og for Kulturhistorien i Almindelighed. Allerede 1908 udtaler da ogsaa J. Ruska2): „Fiihners Ausfiihrungen sind aber nach zwei Seiten der Er- gänzung fähig . ..“: dels kan endnu adskilligt af stor Interesse frem- drages af de arabiske Lægers og Naturforskeres Skrifter (Ruska har med stor Iver taget dette Studium op); dels mangler endnu en Paavisning af, hvorledes Kritik og Tvivl tumlede med de Egen- skaber, der almindeligvis tillagdes de ædle Stene; med andre Ord: Opgaven er ikke blot at konstatere, at det og det troede man en- gang om den og den Ædelsten; men man maa kunne paavise Ud- viklingsgangen fra Troen paa de i vore Øjne groveste Fabler til Nu- tidens Opfattelse. Denne Side af Ædelsten-Studierne har jeg be- skæftiget mig med i et Afsnit af denne Bog. Men for at Billedet skal blive nogenlunde fuldstændigt, maa Fiihner’s Arbejde suppleres paa forskellig anden Vis. Af gamle *) Dissertation. Berlin. 8°. 2) J. Ruska: Der Diamant in der Medizin i: Zwanzig Abhandlungen zur Geschichte der Medizin. Festschrift Hermann Baas... ge- widmet... Hamburg & Leipzig. 1908. pag. 121.