Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

205 Sten, hvad enten dette nu skyldes en ham ejendommelig Idiosyn- crasi eller den Omstændighed, at de Stene, der findes i hans Legeme, er usædvanlig store og haarde som Flint, saa at de Nephrit-Stene, Bartholin har baaret, ikke kunde faa Bugt dermed. Dog, dette negative Resultat synes ikke at have svækket Caspar Bartholins Tillid til Lapis nephriticus, dertil var dennes Ry for grundfæstet. Kong Christian IV kunde trygt bære en grøn Nephrit paa sit Legeme for Sundhedens Skyld lige til sin Død. (Stenen findes endnu paa Rosenborg i Christian IVs Arbejdsværelse; Montre H, o.) Vender man sig dernæst til Caspar Bartholins Anskuelser om de ædle Stenes mulige interne Brug, vil man finde ganske lig- nende Udtalelser som de, der for Udlandets Vedkommende er frem- dragne i denne Bogs første Afsnit: blandt Alexipharmaca figurerer Bezoar og Tudse-Sten1). Mod Kviksølv er Bjærgkrystal Modgift2). Hyacinth, Smaragd, Safir, Perler og lignende styrker Hjertet8) etc. — Man kunde indvende, at Caspar Bartholins Opregning af de forskellige Ædelstenes Virkninger gør Indtryk af at være et Uddrag af ældre Forfatteres Værker, saaledes som Tidens Bøger meget ofte var det, uden synderlig vaagen Kritik og kun undtagelses- vis støttet af egne Erfaringer. Man kunde indvende, at Caspar Bartholins egne Tanker om de ædle Stenes Egenskaber da mulig- vis ikke falder ganske sammen med hans Skrifters Udtalelser. Til en vis Grad vilde man have Ret i dette. Men paa den anden Side maa man være berettiget til at gaa ud fra, at hvad Caspar Bar- tholin ikke direkte forkaster eller paataler som tvivlsomt, har ikke skurret synderligt i hans Øre. Og naar man gaar ud fra, at idet Caspar Bartholin — saa- ledes som fremdraget i dette Kapitels Begyndelse — direkte søger at fastslaa, at de ædle Stene virkelig er i Besiddelse af sjældne Egen- skaber, sigter han først og fremmest til deres formentlige medicinske Egenskaber, — naar man som sagt gaar ud fra dette, er man i Kon- takt med Virkeligheden; thi et andet Sted4) siger Caspar Bar- tholin klart nok, at netop dette er hans Anskuelse. biles ae molles expellat; in me verb plerique non tantum inusitatæ magnitudinis, veriim etiam siliceæ duritiei...“. 1) Casp. Bartholinus: Systema physicum. Hafn. 1628. 8 °. Bl. 322 r. 2) C a s p. B a r t h o 1 in u s; 1. c. Bl. 322 v. 3) Casp. Bartholinus 1. c. Bl. 328v. 4) Casp. Bartholinus: De lapide nephritico. i: Opuscula quatuor. Hafn. 1628. 8°. Blad 29 r—v: „Non sum nescius, nimium gemmis tribui å