Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

226 svor „ved hinndis Allerhøyeste Eed“, at ingen skulde lovlig overbevise hende om Trolddom, og forsikrede „alleniste at haffue hiulpet folch ved Natturlig Middeir 1). Alligevel blev hun den 1. Sept. 1630 dømt fra Livet. — „Lamme Heine“ synes saaledes ligesaalidt som de øvrige Hexe at have betjent sig af ædle Stene, end ikke de ringere af disse. Og, ret betænkt, kan dette egentlig ikke undre: Armod og Uvidenhed lagde her uoverstigelige Vanskeligheder i Vejen. — Hvor udbredt Troen paa Existensen af magiske Stene nu har været her i Landet i det 17. Aarhundrede, maa indtil videre staa uafgjort hen. Og i hvert Fald er disse Stene af en saadan Natur, at de sagtens var mere omtalte end egentlig kendte, og at de nærmede sig Fabelens Verden. Alene af den Grund har jeg ikke tænkt at uddybe dette Emne. Anderledes stillede Sagen sig for d e Stene, som man bar til Smykke eller kendte fra Apothekerens Bod (Bezoar f. Eks.). Man stod her paa Virkelighedens faste Grund. Selvom man maaske ikke selv ejede en saadan Sten, havde mange dog set dem. Hvad mærkeligt, der berettedes om disses Egenskaber, kunde derfor paaregne dobbelt Interesse. „Det maa jo enhuer for sig / gunstige Frue Catharina sparre / som er kommen til alder och forstand med hiertens banghed be- kiende / at der er megit end udi naturen forborget / som mand icke restingui sexies in vino Rhenano quo postea poto calculosi excernant lapides. Silices lacte extincti vase statim tecto conciliare ei contra tabem, & dysenteriam facultatem memorantur". [Andr. Libavius: Syntagma selectorvm vndiqvaqve et perspieve traditorvm Alchymiæ Arcanorum. Francof. 1611. in Folio, pag. 29. Sml. pag. 28.] — Noget ganske lig- nende læses i Caspar. Barth o linus: Systema physieum. Hafn. 1628. 8°. Bl. 333r. Men interessantes! her er det, som H. Jacobæus [Com- pendii institutionum medicar. pars tertia. Hafn. 1690. 4°. pag. 25. V] siger om jydske Kiselstene som Sten-Midler: „ . . . Potentiiis [quam lap. Lyncis, judaicus etc.] ... operantur silices albi, in Jutia reperti, & qvidem igniti primö, hine in liqvore conveniente extincti". — At bruge Stene, saaledes som Hexen gjorde det, var altsaa ikke ukendt i det 17. Aar- hundrede; men det mystiske Tal 9 og Korsvejen maa staa for hendes egen Regning, og har næppe undladt at gøre hende mis- tænkelig. *) Danske Magazin. 3. Række. Bd. 5. pag. 241.