Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

232 gifves Syrupus Cichorei cum Rhabarbaro . . . Item en half Scrupel af rød Coral-Pulver indgifved i Tormentille-Vand / et par gange om Dagen". Niels Mikkelsen Aalborgs LægebogJ) anbefaler mod Smaa- kopper bl. a. Lapis Bezoardicus, som er „it krafftigt Medicament mod all Forgifft oc mod Pestilentze". Det er værd at lægge Mærke til, at denne uanselige Sten kaldes en „Eddelsteen". Begrebet Ædelsten omfattede altsaa ogsaa her i Danmark ligesom i Udlandet andet og mere end i Nutiden2). Beynons Barmhjertige Samaritan8) nævner præparerede Perler som Middel mod „Epilepsi": „Smaa Børn skal mand giffve ind / udi den første Pappe de faaer / trende Perler / en Corall / oc tre Pione Korn giort til Pulffver". Da gaar de fri for „Epilepsi". For „Blodsot" nævner en haandskreven Lægebog4): „Tag Wey- bred frø oc stød till Puluer, oc tag blodstienn, oc skrabe der noget af oc giff denn Siuge det ad dricke y 011". — For Sten nævner en anden haandskreven Lægebog fra det 17. Aarhundrede5): „Tag hylder, och skier det yderste barck af, och tag det grønne som sidder nest træet, och skrab det neder ad, och stød Corall och huid Raff, och siud tilhobe i 011 ..." Ogsaa maa i hvert Fald en Del Mennesker have hørt noget om, at ædle Stene havde Lægedoms-Egenskaber igennem de Raad om Præservativ og Kur mod grasserende Syger, som gentagne Gange udsendtes i populær Form af det medicinske Fakultet. Blandt gavnlige ’) NielsMichelssønAalbforg]: Medicin Eller Læge-Boog. Kbh. 1640. 8°. pag. 322. J) Her er det dog maaske paa sin Plads at bemærke, at man ikke maa lade sig forlede til at se et Bevis herfor i en Udtalelse som den i Ove Juels Dagbog (H i s t o r. T i d s s k r. Ill R. Bd. 3. pag. 446), hvor Skatten i S. Marco i Venezia omtales bl. a. 12 „Bryststycker med heell skiønne store runde Pærler besatte och andre Ædelstene". Thi det 17. Aarhun- dredes Dansk fulgte ikke altid Nutidens Regler for Benyttelsen af Ordene „og andre". Et meget talende Exempel er Leonora Christina’s Jam- mersminde, (3. Udg. ved S. Birket-Smith. Kbh. 1885. pag. 112), hvor der tales om „en gammel Mand wed Naffn La Rosche oc en anden vng Karl. . .“. 8) Elias Beynon Barmhiertige Samaritan Eller Broderlig-Kierligheds Raad for allehaande legemlige Siugdomme ... Kiøbenhafn. 1696. 8°. pag. 98 & 100. 9) Det kgl. Bibliothek i København: Thottske Samling Nr. 714. 4 °. [Blad 12 r, upagineret]. Den bærer Paategningen: Stenalt. 1614. 5) Universitetsbibliotheket: Additamenta Nr. 713. 4 °, pag. 71.