Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
240
drede var lige saa daarlige som de samtidige i Udlandet, der har sat
deres Spor i Litteraturen gennem de alvorlige Klager over bevidste
eller ubevidste Forfalskninger af de anvendte ædle Stene. — Der
opbevares nemlig i Nationalmuseet i København en Samling Apo-
thekerkrukker og -flasker, efter Sigende stammende fra det 18. Aar-
hundrede. Nogle af disse indeholder endnu Droguer og Medicamenter.
Jeg har her konstateret grøn Flusspath for Smaragd og etiketteret
som saadan. — Saaledes var altsaa Forholdene i Ædelsten-Tillidens
Forfaldstid ogsaa her i Danmark ligesom i andre Lande. Dispen-
satorium hafniense af 1658 gjaldt endnu, indtil Afløseren:
Pharmacopoea danica udkom i 1772. Indtil da var ædle
Stene officinelle i Danmark, selvom Brugen jo nok var stærkt ind-
skrænket eller ganske ophørt.
Først saa sent som 1772 er de ædle Stenes Rolle i Apotheket for
Alvor udspillet. Den nye Pharmacopé indeholdt af alt, hvad der tid-
ligere kaldtes „ædle Stene" kun Koral1) og Hæmatit2); men disse
kunde nu ikke mere betegnes som Ædelstene. Det vilde være for-
ældet Sprogbrug, og de „Gemmæ", som Pharmacopoea danica 1772
nævner3), er ikke Ædelstene, men Knopper af forskellige Planter.
Det var nu ikke blot paa Papiret — i Apothekertaxten, at de
ædle Stene figurerer. At de virkelig fandtes i Apotheket fremgaar
ikke blot af Nationalmuseets Samling. Men man har ogsaa andre
Vidnesbyrd derom.
Fra midt i det 17. Aarhundrede existerer der et Apotheksinven-
tarium fra Glyckstadt4), en Fortegnelse, som nu opbevares i det kgl.
Bibliothek. Man finder (S. 4 ff.) her ikke blot Aetites, Bjærgkrystal,
Hæmatit, Koraller og Bezoar; men ogsaa Amethyst, Granat, Hya-
cinth, Rubin, Smaragd, Safir og Perler, saavelsom (S. 35) sammen-
satte Lægemidler, hvori disse Stene indgik (Pulv: Bezoarticus Comp:
D: Sennert:; Pulv. Pannonic., Species de Hyacintho (S. 37) etc.).
Man maa gaa ud fra, at de nævnte Stene var upræparerede; thi
længere fremme (S. 54 ff.) i Inventarielisten nævnes de samme, her
x) Pharmacopoea danica. 1772. 4°. pag. 105.
2) Pharmacopoea danica. 1772. pag. 9.
8) Pharmacopoea danica. 1772. pag. 46—48.
4) Gammel kgl. Saml. Nr. 276. in Folio: „Inventarivm Officinæ Regiæ
Pharmaceuticæ Tychepolitanæ. De Anno Christi 1648. Mense Septembri.“