Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede
Forfatter: Axel Garboe
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 274
UDK: 671 15
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
262
saadanne Arkivalier var tilgængelige for hele det 18. Aarh.) vise en
sporadisk Brug af Ædelsten-Lægemidler et godt Stykke ind i
det 18. Aarhundrede, ligesom det var Tilfældet i Udlandet, hvis
polemiske Litteratur som tidligere skildret vidner herom. Men vi
nærmer os her Grænsen for den Tid, da ædle Stene ansaas for an-
vendelige i Lægekunsten. Nu hensygner Tilliden til disse Midler,
hvilken endnu i det 17. Aarhundrede stod i fuldt Flor og var ikke blot
Lægernes og de Lærdes Eje, men maaske i endnu højere Grad, end
vi nu kan konstatere det, gennemtrængte den oplyste Almenheds
Bevidsthed, ogsaa her i Danmark. Ligesom i Udlandet saaledes
ogsaa i Danmark: alle Spor, der har kunnet forfølges i denne Under-
søgelse, peger samstemmende hen paa, at med det 18. Aarhundrede
forsvinder Ædelsten-Lægemidlerne (baade de til udvendig Brug og de
til indvendig Brug; sidst de sidste) af den danske Lægekunst — men
herhjemme gaar det stille og uden at afføde synderlig Polemik i
Litteraturen. Troen paa de ædle Stenes medicinske og andre mær-
kelige Egenskaber fulgte de ældre Generationer i Graven — nu da
det 18. Aarhundredes Viden afløste de ældre Tiders.