Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

262 saadanne Arkivalier var tilgængelige for hele det 18. Aarh.) vise en sporadisk Brug af Ædelsten-Lægemidler et godt Stykke ind i det 18. Aarhundrede, ligesom det var Tilfældet i Udlandet, hvis polemiske Litteratur som tidligere skildret vidner herom. Men vi nærmer os her Grænsen for den Tid, da ædle Stene ansaas for an- vendelige i Lægekunsten. Nu hensygner Tilliden til disse Midler, hvilken endnu i det 17. Aarhundrede stod i fuldt Flor og var ikke blot Lægernes og de Lærdes Eje, men maaske i endnu højere Grad, end vi nu kan konstatere det, gennemtrængte den oplyste Almenheds Bevidsthed, ogsaa her i Danmark. Ligesom i Udlandet saaledes ogsaa i Danmark: alle Spor, der har kunnet forfølges i denne Under- søgelse, peger samstemmende hen paa, at med det 18. Aarhundrede forsvinder Ædelsten-Lægemidlerne (baade de til udvendig Brug og de til indvendig Brug; sidst de sidste) af den danske Lægekunst — men herhjemme gaar det stille og uden at afføde synderlig Polemik i Litteraturen. Troen paa de ædle Stenes medicinske og andre mær- kelige Egenskaber fulgte de ældre Generationer i Graven — nu da det 18. Aarhundredes Viden afløste de ældre Tiders.