Kulturhistoriske Studier Over Ædelstene
Med særligt henblik paa det 17. aarhundrede

BERIGTIGELSER OG VÆSENTLIGERE TRYKFEJL 5. 35 Note 1 staar: M. B. Walentinus. Læs: M. B. Valentinus. 5. 70. L. 7 f. o. staar: Herskerkunst. Læs; Herskergunst. 6. 98. L. 19 f. o. staar: „...dem es wurde sich ..Læs: „ ... denn es wiirde sich ..." 7. 101. (Note 3). En beklagelig Fejltagelse har indsneget sig med Hensyn til Cardanus og de blegnende, ildevarslende Stene. Det drejer sig paa det citerede Sted ikke om „Carbunculus", men om en Koral, som ligner Carbunculus. Selve Sagen: at ædle Stene ved deres Ændring af Ud- seende kunde varsle Sygdom, tror dog Cardanus fuldt og fast paa, blandt andet fordi han mener at have set det selv mere end én Gang. — Det paagældende Cardanus-Citat hidsættes her in extenso. (De svbtilitate libri XXI ... Norib. 1550 in Folio pag. 178): „Proprium rubei ac cyn- ceri fulgentisque ut Carbunculus, est, quöd si annectatur collo ut car- nem tangat, cum ægrotat homo aut breui ægrotatorus est, aut si uene- num hauserit, quod nondum sentiat, impallescere & nitorem amittere, adeö ut mireris, atque hoc non semel obseruaui. Causa est quöd uapor ille, qui nondum molestiam homini afferre potest, substantiam teneriorem coralli affligit miro experimento". 8. 107. L. 1 f. o. staar: ziemenlich. Læs ziemlich. 9. 124. Tekstens L. 2 f. n. staar: Matthæus Martinus. Læs Matthæus Martini. S. 125. Note 2 staar: „... Amstelod. 1674...“ Læs: „ ... Amstelod. 1672...“ S. 147. L. 8 f. o. staar: Martinus’. Læs: Martini’s. S. 148. L. 2 f. o. staar: Martinus’. Læs: Martini’s. S. 180. Note 3 staar: /. Ruska: Untersuchungen uber das Steinbuch des Aristoteles. Heidelberg. 1911. Læs: J. Ruska: Das Steinbuch des Ari- stoteles. Heidelberg. 1912. S. 184. Note 3 staar: „ ... vires aliquos ...“ Læs: „ ... vires aliquas ...“ — I samme Note staar: „ ... denegimus...“ Læs: „ . . denegemus ..." S. 211. Note 1 staar: «... credebat Burrus eis vim inesse .. .“ — Efter Samraad med en klassisk Filolog, Hr. Overbibliotekar, Dr. phil. Sofus Larsen hvem jeg ogsaa her takker for al udvist Hjælpsomhed, maa dette rettes til: „ ... credebat Burrus earn vim inesse . ..“ Jeg benytter her Lejligheden til ogsaa at takke Hr. Bibliotekar A. Krarup for elskværdigt ydede Haandsrækninger af sproglig Art under Korrekturen.