Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

28 Korsebslle, Bjerrebygaard, Mollegaärd, Schousbo, Schousgaard, Mariendal, Hjortholm, Kncepholm, men især Broelykke og Holme- gaard i Magleby Sogn. Paa nogle af foratiforte Steder kan man finde Muld i 24 Tommers Dybde; ellers varierer Madjordens Dybde imellem 6 å 8 Tommer, og overhoved er Langeland fremfor, andre Egne rigt paa et fortrinligt og dybt Overlag til Dyrkning. Til de fletteste Byer og Gaarde paa Langeland regnes Byerne Hesselbjerg og Ristinge i Humble Sogn, hvis Jorder for største Delen ere meget sandige eller dog meget lette, og hvoraf forste desuden har hoit Hartkorn. Gaarden Polholm i Lindelse Sogn har ogsaa lette Jorder. Midt i Fuglebolle Sogn ligger der et Par, dog ikke store. Sandmarker. Byen Adsemose i Longelse Sogn har vel ikke flet Jord, men meget hoit Hartkorn. Til Steengade- og Frelsvig Byer i Tullebolle Sogn ere en Deel Sandjorder, ligesom i Tranekjcer Sogn. Dette er og Tilfældet med Gaardene Blegholm og Pcrrre- gaard. Gaarden Nygaard paa den nordlige Ende af Landet har ellers nok den magerste Sandjord, som gives paa Langeland. Dog, hvad man, siger Pastor Plesner, paa Langeland kalder mager eller ringe Jord, er det kun i Sammenligning med den almindeligviis meget gode Korn- og Grcesjord, her gives. De saakaldte lette Jorder ere ofte meget tjenlige til Kornavl og især til Græs, og kunne kun paa saare faa Steder henregnes til hvad man i andre Dele af Riget kal- der flette Jorder. Ei heller maa man glemme, at Brugerne af langelandske lette Jorder i mange Tilfælde ere bedre tjente med disse, end med stærke Leerjorder, iseer Blegleer (Skovleer), hvis Seihed Udfordrer en msisommelig og langvarig Cultur. Paa de lettere Jor- der er Hartkornet desuden billigere. Til noiere Kundskab om Jordernes, iseer be nedre Lags Be- skaffenhed paa Langeland, meddeles endnu Folgende. Hr. Proprietair Hastrup, som har havt meget med Jordgravning at bestille, fortæller, hvorlunde ved Hjortholm paa den hoie Agerjord (hvorunder dog ikke forstaaes Bankerne) findes en fortrinlig Sort bruunt seer under den dyrkede Overflade. Dette Leer oploser sig eller hensmuldrer fuldkommen ved een Vinters Indvirkning og derpaa holdt Sommerbrak, saa at Madjorden ved dybere og dybere Pløjninger altid foreges. Men Leret maa opploies om Efteraaret, naar Grun»