Jordens Udviklingshistorie

108 teriseret ved stærk Udvikling af uligetaaede Hov- dyr og Halvaber. Af Dyr fra dette Tidsrum skal fremhæves Urrovdyrene Patriofelis (Fig. 64) ög Me- sonyx (Fig. 65). Patriofelis var omtrent saa stor som en Tiger; i Udseende mindede den noget om en Odder; dens kraftige Hale angiver, at den var en god Svømmer. Den hørte til en Familie, fra hvilken Katte-Familien antages at nedstamme. Mesonyx var saa stor som en Bjørn, men lavbenet. Urrovdyrene anses for at være Rovdyrenes Stam- fædre. Adskillige Træk i deres Bygning tyde paa Slægtskab med Pungdyrene, fra hvilke de menes at nedstamme. Af de mellem-eocæne Amblypoder skal fremhæves Uintadyret (Uintatherium Fig. 66), et plumpt Dyr af en Elefants Højde, men længere end denne. Den havde fire Horn og lange Huggetænder. Dens Hjerne var ikke større end en Hunds. Fund i øvre eocæne Lag vise, at nu havde de ligetaaede Hovdyr faaet Overvægten over de ulige- taaede; men endnu optraadte de kun som primitive Former, der stode de uligetaaede nær. Urhovdy- rene og Amblypoderne vare uddøde. Urrovdyrene vare i stærk Tilbagegang, og ved Siden af dem op- traadte mange ægte Rovdyr, der regnes til Hunde-, Desmerdyr- og Maar-Familiei’ne, men som havde saa mange fælles Karaktertræk, at man sikkert vilde forene dem til én Familie, hvis de levede nutildags ved Siden af deres højtstaaende, stærkt differen- tierede Efterkommere. Kun Katte-Familien udmær- kede sig allerede ved skarpt udprægede Kendetegn. En af de mærkeligste Katteformer var Sabelkatten (Machairodus), der var saa stor som en stor Tiger og havde 8” lange Hjørnetænder. Den uddøde først i Pleistocæn-Tiden. En vis Rolle spillede Halvaber,