Jordens Udviklingshistorie

111 riuni, Fig. 67) i Mængde. Det var 10’ højt og 14’ langt og lignede et Næsehorn, men havde to Horn ved Siden af hinanden. Det hørte til de uligetaaede Hovdyr og dannede en egen Familie, der stod Næse- hornsfamilien nær. Det uddøde i Miocæn-Tiden. Næsehornsfamilien var repræsenteret af slanke, Fig. 69. Metamynodon (restaureret, nedre Miocæn) efter Knight. hesteagtige Formel’, f. Eks. Hyracodon (Fig. 68) og af plumpe Former uden Horn, f. Eks. Metamyno- don (Fig. 69). Af Svin fandte bl. a. det kæmpemæssige Elothe- rium (Fig. 70;, hvis Hoved næsten var 4’ langt. De Dyrelevninger, man har fundet i øvre mio- cæne Lag i Europa, have et fra den foregaaende Fauna ret afvigende Præg. Der optraadte mi Ele- fanter, Aber, Antiloper, Hjorte, tretaaede Heste (An- chitherium), der støttede paa alle tre Tæer, Næse- horn med Horn, samt Rovdyr, der stode mellem