Jordens Udviklingshistorie

118 clen. Det er rimeligvis afsat i Slutningen af Eocæn- Tiden og Begyndelsen af Oligocæn-Tiden. Vor ejen- dommeligste tertiære Dannelse er Moleret, en hvid- graa Jordart, dannet af Skaller af Kiselalger (Dia- toméer). Det forekommer paa Mors, Fur og Syd for Thisted. Dets Alder er antagelig oligocæn. Det indeholder en Mængde tynde, mørke Lag af vul- kansk Aske, som menes at hidrøre fra vulkanske Ud- brud i Skaane. I største Delen af Syd-, Midt- og Vest-Jylland samt i Sønderjylland dannes Under- grunden af mørkt Glimmerler og hvidt Glimmer- sand af oligocæn og miocæn Alder. Sammen med disse Jordarter forekommer der, navnlig i Silkeborg- Egnen, Brunkullag. I Fennoskandia kendes ingen tertiære Lag. Oli- gocæne og miocæne Dannelser indtage store Stræk- ninger af Nord-Tyskland. I Omegnen af Paris og London findes interessante, eocæne og oligocæne Lag. Pliocæne Lag forekomme i Holland, Belgien og Øst-England. De engelske Lag have stor Inter- esse; det er en Række Sand- og Gruslag, dannede i Havet; man kan ved Hjælp af Snegle- og Mus- linge-Skallerne i dem godtgøre, at Klimaet lidt efter lidt blev koldere i Slutningen af Pliocæn-Tiden; ved Undersøgelsen af dem faar man et levende Indtryk af, hvorledes Is-Tiden Skridt for Skridt nærmede sig. Den nyeste Tid. (Den pleistoeæne Tid). Ovenfor er omtalt, at Klimaet i Pliocæn-Tiden lidt efter lidt blev koldere, og at det ved dens Slut- ning omtrent var som i vore Dage. Allerede da