Jordens Udviklingshistorie

47 yngre Skifere og Kalksten af kambrisk og silurisk Alder. Paa den skandinaviske Halvø findes mange spredte Rester af kambriske og siluriske Lag, der oprindelig have dækket største Delen af disse Egne. De mest bekendte Forekomster ere ved Kristiania Fjord, i Kinnekulle og paa Gotland. I Storbritanien indtages største Delen af Wales af kambrisk-siluriske Lag. Devoniske Havdannelser findes i Devonshire. Andre Steder i England og Skotland udgøres de de- voniske Lag af en mægtig rød Sandsten, den saa- kaldte ,,gamle røde Sandsten”, som antages for at være afsat i Ferskvandssøer eller Saltsøer. I det vestlige og sydlige Norge findes en Sandsten uden Forsteninger, som anses for at være devonisk. I Tyskland ere kambriske og siluriske Lag kun af ringe Betydning; større Rolle spille devoniske Lag, der bl. a. danne de rhinske Skiferbjerge. Oldtidens yngste Del. (Den yngre palæozoiske Tid.) I Oldtidens yngste Del blev der dannet to For- mationer: Kul-Formationen og den permske For- mation. Fordelingen af Land og Hav. Kul-Tiden begyndte med en Sænkning af de britiske Øer og de tilgrænsende Egne i Vest-Europa, saa at Havet her fik større Udbredelse og blev dybere end i Devon- Tiden. Denne Sænkning varede dog kun kort; alle- rede i Midten af Kul-Tiden skete der paany en Hæv- ning, der tørlagde største Delen af Europa und-