Jordens Udviklingshistorie

50 tagen den østlige Del; over forholdsvis ubetydelige Om- raader efterlod Havet laguneagtige Strækninger med lavt Vand (Fig. 19); disse fik dog stor Betydning for os, idet Kullagene bleve aflejrede.i dem. I Perm-Tiden toge de laguneagtige Strækninger til i Mellem-Europa, men til Gengæld bleve store Dele af Havbunden i Øst-Europa, Persien og Nord- Afrika tørlagte (Fig. 20). Slutningen af Kul-Tiden og Perm-Tiden blev atter en urolig Tid for Europa, idet de fleste af Mellem-Europas Bjerge dannedes i disse Tidsrum. Fra Syd-England og Bretagne til det franske Cen- tralplateau dannede der sig et System af Bjergkæ- der, der fortsattes i et andet System, som strakte sig fra det franske Centralplateau over Vogeserne, Schwarzwald, Thiiringerwald, Harzen, Fichtelge- birg, Bøhmen og Sudeterne, (se Fig. 21). I Tidens Løb ere store Dele af disse gamle Bjergkæder smuld- rede hen og førte bort af Floderne, eller sunkne i Dybet, saa at der nu paa store Strækninger er flade Sletter, hvor der før var høje Bjerge. Kun spredte Rester staa endnu tilbage, og de geologiske Under- søgelser af dem lære os, at vi her have for os Rui- nerne af fordums mægtige, sammenhængende Bjerg- kæder. I de samme Tidsrum foregik Dannelsen af Ural. Mange Steder i Mellem-Europa skete der samtidig vulkanske Udbrud. I Kullagene og i de Stenlag, der ledsage dem, findes ophobet en Uendelighed af P 1 an t e 1 evn in- ger, der have større botanisk og geologisk Intei’- esse end nogen anden Formations Planterester. Ad- skillige af disse Plantelevninger ere saa vel be- varede, at man har kunnet foretage anatomiske Undersøgelser af deres Bygning med lige saa stor