Jordens Udviklingshistorie

56 De typiske Kulplanter havde en meget betydelig Udbredelse: fra Nord-Amerika over hele Europa, Nord- og Mellem-Asien til Kina og i Afrika Syd paa til Zambese. De voksede i lave Lande ined mange Laguner, og dannede sikkert mange Steder store Urskove i disse. Under Perm-Tiden formindskedes Betydningen af Lønbo-Træerne lidt efter lidt, og de fleste uddøde i Slutningen af Perm-Tiden. I Stedet for optraadte flere og flere Naaletræer og Koglepal- mer, og disse Former fik Overherredømmet i Plante- verdenen i Middelalderen. Paa den sydlige Halvkugle, i Australien, Indien, Syd-Afrika og Argentina har man fundet Rester af en hel anden Planteverden, den saakaldte Glossop- teris-Flora, hvis vigtigste Plante var Tunge-Breg- nen (Glossopteris). Sammen med den fandtes andre lignende Bregner, forskellige Padderok-Former og Planter, der vare beslægtede med Cordaites, men de typiske Kulplanter fandtes ikke i disse Lande. Denne Planteverden synes at have vokset paa et stort og højt Fastland, af hvilket senere det meste er sunket i Havets Dyb, og kun enkelte Partier ere bievne tilbage over Havfladen i de nævnte Lande. Dyreverdenen havde i Kul- og Perm-Tiden et noget andet Præg end i Oldtidens mellemste Del. Af Trilobiterne vare kun ganske faa Slægter tilbage, i deres Sted optraadte Krebsdyr beslægtede med Nu- tidens Hummere og Rejer. Armfødderne spillede endnu en stor Rolle, men Muslinger og Snegle fik større og større Betydning. De nautilagtige Blæk- sprutter toge af, og Ammoniterne toge til. Grapto- litherne vare helt uddøde. Af Pighude naaede Sø- palmerne Toppunktet af deres Udvikling. Koraller fandtes mange Steder i betydeligt Antal, og Slimdyr optraadte i saa store Mængder, at deres Skaller, navnlig i Rusland, dannede mægtige Kalkstenslag'.