Jordens Udviklingshistorie

58 dre (Stegocephali). I Sammenligning med Nutidens Salamandre og Frøer vare de af kæmpemæssig Stør- relse, idet de kunde blive flere Alen lange. I ydre Skikkelse vare de meget forskellige, nogle minde om kæmpemæssige Firben, andre om Krokodiler, atter andre lignede Slanger (se Fig. 28). Deres Hvirvelsøjle var i Reglen ufuldstændig for- benet, de mest udviklede havde dog fuldstændig for- benede Hvirvler af Form som Fiskehvirvler. Visse Træk i deres Bygning vare ganoidagtige, saaledes bl. a. at der over Hjerneskallen laa et Dække af pladef ormige Knogler. Selve Hjerneskallens og Fig. 27. En skævhalet Ganoid, Palæoniscus fra Perm-Tiden. Skulderpartiets Bygning var derimod krybdyragtig. De lignede ogsaa Krybdyrene deri, at de vare be- klædte med Skæl, der navnlig vare udviklede paa Bugen. Visse af dem nærmede sig i deres Bygning i den Grad til de ældste Krybdyr, der optraadte i Perm-Tiden, at det er en Skønssag, hvor man vil sætte 'Grænsen mellem Padder og Krybdyr. Visse Former regnes af nogle udmærkede Forskere til Padderne, af andre ligesaa udmærkede Forskere der- imod til Krybdyrene. Ved Fund af flere Tusind Exemplarer paa for- skellige Alderstrin navnlig ved Dresden er man ble- ven klar over mange Forhold vedrørende denne in- teressante Dyregruppes Levevis. De fleste gennem-