Jordens Udviklingshistorie

72 Fænomener, som Dyreverdenens Historie frembyder. Ved Middelalderens Slutning maa der være sket en gennemgribende Forandring i Tilværelsesvilkaa- rene, siden en saa blomstrende og højt organiseret Dyregruppe maatte uddø ikke blot i Europa, men ogsaa i de øvrige Verdensdele. I Trias-Lagene træffes de ælste Forsteninger af Fig. 35. Kalkpiggen af et Vættelys-Dyr (Belemnites;. den Blæksprutte-Orclen, som spiller Hovedrollen i Nutiden, de to-gællede Blæksprutter. De ældste af disse Forsteninger ere af Vættelys-Dyrene, der naa- ede Højdepunktet af deres Udvikling i Begyndelsen af Kridt-Tiden og uddøde ved dennes Slutning med Undtagelse af én Familie, der har holdt sig til vore Fig. 36. Biller fra Jura-Tiden efter Heer. Dage. De to-gællede Blæksprutter egne sig ikke til at forstenes. Af haarde Dele have de kun en Kalk- skal, der sidder inden i Dyrets Krop. Denne Kalk- skal endte hos Vættelys-Dyrene i en tyk, haard Kalkpig, det saakaldte Vættelys (Fig. 35). I Reglen er Vættelyset det eneste, der er bevaret. Hvad Leddyrene angaar, skal fremhæves, at