Jordens Udviklingshistorie

76 chosaurus), Hyperodapeton og Telerpeton (Fig. 40) hørte til denne Orden; den har holdt sig fra Slut- ningen af Oldtiden til vore Dage, idet der endnu paa Ny-Zeeland findes et Krybdyr, Tuatara’en (Sphe- nodon), der hører til denne Orden. I de permske Lag er ogsaa fundet Rester af Kryb- dyr, som hørte til Pattedyrøglerne (Theromorpha), der uddøde i Trias-Tiden. Denne Orden omfattede flere Underordener, som vel vise store Forskelligheder i Bygningen, men da Hjerneskallen, Skulderpartiet og Bækkenpartiet ere ens byggede hos disse Under- ordener, og da de alle have Hvirvler, som ere hule i begge Ender som Fiskehvirvler, holde de fleste Forskere dem endnu sammen i én Orden. De for- enede Karaktertræk, som ellers ere fordelte ikke blot paa andre Krybdyr-Ordener men endog paa Padder og Pattedyr. Hos ingen anden Krybdyr-Orden er Sædeben og Skamben voksede sammen, saa at Bæk- kenet ligner Pattedyrenes. Skulderpartiets Bygning minder om Salamandrenes og Svaneøglernes. I Tandsættet kan man skælne mellem Fortænder, Hjørnetænder og Kindtænder som hos Pattedyrene. Til denne Orden hørte Finneøglen (Dimetrodon, Fig. 41), der er funden i permske Lag i Texas i Nord-Amerika, og hvis Ryghvirvler havde stærkt forlængede Torntappe, som bare en flnne-agtig Kam. Den var 10 Fod lang. Et ejendommeligt Dyr, der hørte til en anden af Theromorphas Underordener, var Kæbeøglen (Pareio- saurus, Fig. 42), der i sin Bygning havde flere Træk, der minder om Skælsalamandrene. Den var omtrent 4 Alen lang. Den er funden i Trias-Lag i Kaplandet. Til den samme Underorden, men ikke samme Familie, regnes Tritylodon (Fig. 43), der af den berømte Owen, som først undersøgte et Brud- stykke af dens Hjerneskal, blev anset for at være et