Jordens Udviklingshistorie

82 temberg. Skeletbygningen er kendt fra talrige Fund. Af Skulderpartiets Bygning slutter man, at de vare meget kraftige Svømmere. Huden var nøgen, læ- deragtig. At de aandede ved Hjælp af Lunger frem- gaar af Tungebenenes Form og af, at de manglede Gællebuer. At de fødte levende Unger, slutter man af, at man har fundet Skeletter, der indesluttede G—8 temmelig fuldbaarne Postere. Deres Ekskre- menter, de saakaldte Koprolither, forekomme sine Steder i store Mængder. De indeholde Fiskeskæl, Fiskeben og Skaller af Blæksprutter. Hvaløglerne vare 3—30 Fod lange. De ældste kendes fra Trias, de naaede Højdepunktet af deres Udvikling i den første Del af Jura-Tiden og uddøde i Kridt-Tiden. Til Svaneøgle-Ordenen (Sauropterygia) hørte No- thosauriderne fra Trias-Tiden, der levede i Havet ved Kysten og kunde anvende deres Lemmer baade til at svømme og til at gaa med, og deres Efterkom- mere Svaneøglerne (Plesiosauridæ, Fig. 44) fra Jura- og Kridt-Tiden. Disse havde ægte Luffer og vare næppe i Stand til at gaa. Halsen var lang som en Svanehals og Hovedet forholdsvis lille. De ældste Skildpadder kendes fra Slutningen af Trias-Tiden. De havde ikke stor Betydning i Mid- delalderen og naaede først Højdepunktet af deres Udvikling i den nyere Tid. Krokodilerne gaa ogsaa tilbage til det sidste Af- snit af Trias-Tiden. De ældste havde Træk i deres Bygning, der genfindes hos Urøglerne og Kæmpe- øglerne. De ydre Næsebor laa tæt foran Øjnene, de indre ved Forenden af Ganebenene. Jura-Tidens Krokodiler havde mere Nutidspræg. De ydre Næse- bor laa i Spidsen af Snuden, de indre vare rykkede tilbage til Bagenden af Ganebenene. I det ydre mindede de fleste meget om Gavialer; dog fandtes ogsaa, navnlig i Slutningen af Jura-Ticlen, plumpere