Brødrene Johannes og Nicolai Vermehrens Opfindelse
til Forebyggelse af Togsammenstød paa Stationer

8 serne, saaledes at Toget alligevel bringes til at standse i rette Tid. Føies hertil, at Godstogene standse ved alle Stationer og derfor kjøre langsomt ind paa Stationen, at det langt hyppigere er Persontog, der paakjøre Godstog, end omvendt, og at Persontogene ere de langt overveiende i Antal, sees det tydeligt, at denne Ind- vending er fuldstændig Intet sigende. 2) At Sne og Is ikke kan skade Apparaterne paa Bane- linien og paa Locomotivet, er indlysende; thi det ene svæver i Luften, og det andet sidder skjult under Fø- rerhustaget. Der kan da kun være tænkt paa Lukke- apparatet foran Stationen. At dette kan tildækkes af Sne, erklärt; men lige saa klart maa det være, at man her, hvor Hjælp altid er ved Haanden, med Lethed vil kunne holde det i Orden, i ethvert Tilfælde lige saa længe, som man kan bringe en Sportunge til at fungere, altsaa lige saa længe Togene i det Hele taget kunne kjøre. Denne Invending er derfor aldeles meningsløs. 3) Det lange Kjædetræk eller Stangtræk, der fordres, an- vendes kun, naar Apparate) skal sættes ud af Virke- stilling. Skulde Trækket briste eller slappes, vil der ikke skee andet, end at Apparate! paa Banelinien bliver i Virkestilling, og Følgen af dette kan jo kun være, at et Tog standses i Utide; men dette er da ingen Ulykke. Naar Apparate! derimod skal sættes i Virkestilling, gives jo netop Slip paa Trækket, og Armene paa Op- standeren falde da uvægerligt ved egen Vægt eller ved Loddets Vægt ned i Virkestilling. Her virker Apparate! netop altid absolut nøiagtigt. løvrigt gaaer den moderne Centralisering af al Signal- væsen ud paa Benyttelsen af meget lange Staaltræk, som i practisk Brug have viist sig fortræffelige. Denne sidste Indvending er derfor ikke alene uberet-