598
Danmark.
den har skadet det ellers vigtige Fiskeri; ud for Byen ligger i Klitterne det lille Bade-
sted Søndervig. 0. for Ringkjøbing midt paa Heden ligger Landets yngste Købstad
Herning (fra 1913), 5800 Indb., et Jærnbaneknudepunkt, da den baade staar i For-
bindelse med Silkeborg, Viborg, Holstebro og mod SV. med den vestjydske Længde-
bane ved Stationsbyen Skjern, 1800 Indb., 0. for Ringkjøbingfjord; Herning, der
ligger omgiven af store Hedeplantager, er i stærk Opkomst (1901: 3700 Indb.) og
har stor Handel. Af andre opblomstrende Stationsbyer nævnes Tarm, 1000 Indb.,
paa den vestjydske Længdebane lidt S. for Skjern. Af gamle Herregaarde i Amtet
nævnes Nørre-Vosborg nær ved Storaas Udløb i Nissumfjord, Rgsensteen N. for
samme Fjord (før et Baroni), det tidligere Nonnekloster Gudumkloster mellem Lem-
vig °g Struer og Estvadgaard nær ved Skive, tidligere et Frue- og Frøkenkloster.
19. Ribe Amt, det sydvestligste i Jylland, omgives af Ringkjøbing- og Vejle
Amter samt Slesvig og Vesterhavet; desuden hører Fanø, c. 57 km2 med 2900 Indb.
(1890: 3200), og Manø, c. 6 km2, samt Langligbjærge i Hjertingbugt til Amtet. Det
har 8 Herreder og Købstæderne Varde, Esbjærg og Ribe.
Varde ved Vardeaas nordlige Bred og den vestjydske Længdebane, 4800 Indb.,
er en gammel By fra det 12. Aarh., der driver en Del Handel, som i den sidste Tid
er i Tilbagegang paa Grund af Konkurrencen fra de omliggende store Stationsbyer
som Ølgod, 1200 Indb., og især fra Esbjærg ved Kysten lige over for Fanø, en By,
der først er opstaaet efter Anlægget af den 1868 paabegyndte vigtige Udførselshavn,
og som blev Købstad 1899. Byen, der efter danske Forhold er vokset med Kæmpe-
fart, havde 1870 ikke 500, 1890 4100 og 1911 18,200 Indb.; dens Anlæg med de
brede, lige, til Dels makadamiserede og halvt bebyggede Gader vidner om det; hele
dens Historie og Liv er knyttet lil den 1868—88 anlagte Havn, som med senere Ud-
videlser har kostet Staten henved 6 Mill. Kr., og hvis indre Bassin (Dokhavn) er for-
synet med Sluseporte af Jærn, der aabner sig indad og giver Vandet Adgang i Flod-
tiden, medens de holder det tilbage under Ebben; Byens Handelsflaade bestod 1910
af 155 Skibe med 24,600 Tons Dr., deraf 11 Dampskibe med 22,230 T. Dr. Hjerting,
Vardes Ladeplads ved Hjertingbugt, har efter Esbjærgs Anlæg mistet sin Betydning.
Sydligere ligger c. 5Vs km inden for Kysten og ved Ribeaa, der her deler sig i 4
Arme, Jyllands sydligste By Ribe, 4100 Indb. Den hører til Landets allerældste og
mærkeligste Byer; allerede i det 9. Aarh., da Ansgar her byggede Rigets anden Kirke,
stod den i Ry som blomstrende Handelsstad og Skibsfartsby, der stod i Forbindelse
med England og fjærnere Lande som Frankrig og Spanien; den blev snart Bispeby,