Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
310 Asien. Digteren Firdusis Grav, mod V. Nisjapur, c. 20.000 Indb., ei af Persiens; ældste Byer og tidligere Seldsjukernes Hvstd.; store Turkisgruber findes mod N. ved Madan. Langs den frugtbare, men usunde Kyst ved det kaspske Hav ligger følgende Provinser 10. Asterabad eller Astrabad med Byen af s. Navi, tidligere en vigtig Han- delsby men nu til Dels ødelagt, c. 15,000 Indb.: den er K,dsj arer stammens Hoved- sæde; dens Havneby er Ges ved det kaspiske Hav. — 11.1 Masenderan hgger Bar- furusi (Barfrusjh), c. 50,000; Indb., med livlig Handel o Silkeavl; dens Ha\n ei Sjedl'er ved det kaspiske Hav. - 12. Gtfon. Resjt, c. 2,000 Indb., den vgt.gsU By for Silkeindustrien, har Enseli til Havnestad. 4 8. Turan (Vest-Turkestan). Turan i videste Forstand (c. 500,000 kin*) Landet N. f>r Iran mellem det kaspi- ske Hav os Pamir, indesluttende Oldtidens Landskaber BMriana og Sofdiana..som nu omfatter største Delen af det russiske Generalguvernemml 1 urkestan samt \ asal- staterne Buchara og Chiva, hørte senere til de persiske Ruer og Kalifatet I del 13. Aarhundrede var del Midtpunktet for Mongolerriget Dsjamtai 1 sidste Halvdel af del 14 for Timurs Rige og fik fra den Tid Navnet det sta-e eller frie I atari. det 15 og 16. Aarhundrede bemægtigede Tyrkerstammen Virekerne (Øsbegerne) sig Landet, og de er endnu de herskende i Vest-Turkestan; Msjikerne eller Sarter, de undertvungne Folk, er Sjiter, Usbekerne er fanatiske Sunnier. Af tidligere store Khanater i Turan er der kun to, der delvis har bevaret deie. Uafhængighed, Russerne trænger mere og mere frem mo( S., og de al .\ani ua - hængige8Khaner i Chiva og Buchara er nu russiske Vasalla siden 1873. Ogsaa mo< S er det uafhængige Turan blevet indskrænket af Afghanistan. Den alghamske er omtalt under Afghanistan, det russiske Turan (Turkestan) vd blive omtal unde. Russisk Asien. Det saakaldte uafhængige Turan, som behandles her ei c. 26a,000 km2 med c. 2,3 Mill. Indb.; Befolkningen driver kun i Floddalene Agerdyrkning, medens den paa Stepperne lever som Nomader. a. Emirate! Buchara (Bokkara) er den bedst befolkede og rigeste af Staterne, 203 400 km2 med 1,500,000 Indb., hvoraf de fleste er Tadsjiker; desuden Us e er, Turkmener og Jøder. Allerede 1865 maatte Buchara afstaa Provinsen Samaikand, og fra 1873 har det faktisk givet sig ind under Rusland. Bueharerne er Ikloge og < yg lit Folk; de er fortrinlige Haandværkere, særlig staar Arbejderne i Silke og Bomuld højt og navnlig udmærkede Handelsfolk; de gennemrejser hele Asien som købmænd. — De vigtigste Udførselsartikler er Bomuld, Silke, Frugt, Uld og de saakaldte s r - chanskind (Lammeskind). Gennem Buchara gaar den russiske transkaspiske Ba Og ved Sercan (Sogd), e. 70,000 Indb., e„ stor Bv .ned smudsige, uregelmæssige Gader, men ved Siden deraf har den storartede b rige prægtige Moskeer (over 300), Emirens Palads og en Mængde Skoler, Medresse , den staar højt, hvad Undervisning og Videnskabelighed angaar, og kaldes ogsaa „ c lærde By“; den har stor Betydning som Station for Karavanvejene mellem Indien g Evropa Længere oppe ved Serafsjan ligger Kermineh, c. 30,000 Indb., 1 ™ Egn, S. for Buchara den lille, for sine Astrachanskind kendte Byk°'akul °« £ litre Karsii, c. 25,000 Indb., et vigtigt Jærnbaneknudepunkt, mod SØ i Bjærgene jfisnar c. 10.000 Indb.. med Risavl og Udførsel af Tæpper og tørret Frugt; ved Amus venstre Bred Tsjardrjai (Charjui) med Jærnbanestet.on ved Overgangen d . b. Khanatet China (Khovaresm) angives til 67 400 km med c. 800,00011 . Del ligger ved nedre Amn og er lil Dels el frugtbart Land, ved Kngen 18/3 afstodes