Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
320 Asien. sted. Mod S. Gaya, 71,300 Indb., berømt for sine storartede Templer, der besøges af Tusender af Pilegrimme. Det egentlige Bengalen er saa at sige een Rismark; trods dets tætte Befolkning er det dog i Stand til at afse Ris fil andre Dele af Riget; i den nordlige Del er der tillige betydelig Indigoavl. Ved venstre Bred af Hugli, 160 km fra Mundingen, ligger Kalkutta, grundlagt 1686, del britiske Indiens Hovedstad indtil 1911, 896,100, med Forstæderne 1,222,300 Indb. (1911), Byen Hovra, 179,000 Indb., betragtes ogsaa som en Forstad; den er ved Bro forbunden med Kalkutta. Den nordlige Del af Byen, den sorte Stad, er et Virvar af snævre, smudsige Gader med smaa Huse af Ler eller Bambus, beboede af Hinduer og Muhamedanere. Med Garden Reach, Villakvarteret, be- gynder den hvide Stad, beboet af Evropæere; den er smukt bygget med mange Pragtbygninger; den botaniske Have hører til de smukkeste i Verden. V. for den prægtige Vej Esplanaden ligger ved Floden Fort William med store Kaserner og Magasiner, den stærkeste Fæstning i Indien. N. for Staden ligger Barrackpur, c. 25,000 Indb., saaledes kaldet efter de store Infanteribarakker. Kalkutta har stor- industri, navnlig Tekstilindustri, og er en af Verdens største Handelsstæder; dens Udhavn er Diamond Harbour; en anden Havn, Canningtown, før Mutla, er ved Jærnbane forbunden med Kalkutta. N. for Kalkutta ved Huglis højre Bred Siram- pur (Serampore), 45,000 Indb., dansk („Frederiksnagor ) indtil 1845, Hovedsædet for Baptistmissionen; og Hugli, 29,400 Indb. S. for Byen Hugli ligger den franske By og Distriktet Tsjandarnagar (Chan- dernagor), 25,300 Indb. (1911). Mod N. ligger Bardvan, c. 35,000 Indb., og ved Ganges Mursjidabad, 50,000 Indb., Bengalens Hovedstad til 1771, med Tekstilindustri og livlig Handel; Beboerne her og i Omegnen er mest Muhamedanere. Det sidste gælder i en endnu højere Grad om Egnen 0. for Ganges. Her ligger Dakka, 108,600 Indb.,, med Industri især i Musselin. — V. for Mursjidabad ligger Santhalistan, Sædel for e?n dansk Mission. Kystlandet SV. for Gangesdeltaet kaldes Orissa. Her ligger wed Kysten Havnen Balasor med Udførsel af Landprodukter. Kattak (Cuttack), c. 50,000 Indb., med Metalindustri og Diamantgruber, ved Kysten Puri eller Dsjagannath (Juggernauth) med et berømt Tempel for Guden Vishnu eller Krishna, et af Hinduernes niest besøgte Val farissteder. e. Vestkysten. Kun en Del af Vestkysten, nemlig Halvøen Gudsjarat og Konkankysten tillige med den vestlige Del af Dekans Plateau, hører til Præsidentskabet Bombay; Kysten S. for den 14. Breddegrad hører til Præsidentskabet Madras. Mod N. i Gudsjarat ligger Ahmadabad, 215,800 Indb.; cle mange Pragtbygninger minder om dens glimrende Tid under Stormogulen; den har Industri i Silke og Bomuld og livlig Handel. Ved Nordenden af Gambaybugten ligger Havnestaden Cambay, en lidligere meget stor, men nu forfalden By med mange Ruiner. Ved Narbada ligger Barotsj (Broach), 24,800 Indb., ved Tapti, ikke langt fra Cambay- bugten, Surat, c. 114,900 Indb., med Fabrikker og Handel; den har lidt en Del ved Bombays Opblomstren; Byens Bayaderer eller Devedasjis, o: Guds Slaver, de indiske Tempeldanserinder, staar i særligt Ry. Bombay (indisk Mambal eller Bambal, efter Gudinden Mumba) paa Sydspidsen af Øen af s. Navn, 50 km2, grundlagt af Portugiserne 1530 og engelsk siden 1668, er Indiens næststørste By, 979,400 Indb. (1911). Den er ikke godt bygget og uden Pragtbygninger, men interessant paa Grund af den brogede Befolkning; man skelner