324 Asien.
§ 10. Bagindien.
Evropæerne har ikke saa hurtigt og heller ikke i den Udstrækning faaet Fod-
fæste i Bagindien som i Forindien. I Begyndelsen var det kun paa Malakka, at Portu-
giserne satte sig fast, senere fortrængtes de her af Hollænderne. Men det øvrige af
Halvøen, som Riget Arakan paa Vestkysten, Barma og Ava ved øvre, Pegu ved nedre
Iravadi, Siam ved Menam, Laos ved øvre, Kambodja ved nedre Mekong, Tonkin
og Kots jinkina paa Østkysten, bevarede Uafhængigheden. I det 18. Aarhundrede
dannede der sig af disse Riger tre store Stater: fra 1757 forenedes Baima, A\a, Ara-
kan, Pegu og Siam (fra 1766) til Barma, 1771 løsrev Siam sig og tog Dele af Kam-
bodja og Laos, medens der af det øvrige tillige med Tonkin og Kotsjinkina i Slut-
ningen af Aarhundredet dannedes Kejserdømmet Annam. Men efterhaanden som
Englands Magt tiltog i Forindien, stræbte det ogsaa at faa Besiddelser i Bagindien,
efter Krigen 1824—26 med Barma fik det Arakan og Tenasserim, i en anden Krig
1851—54 erobredes Provinsen Pegu ved Iravadis Munding, og endelig toges i en
tredje Krig 1885 Øvre Barma, hvorefter 1886 hele Landet indlemmedes i britisk
Indien. Hertil kommer de mindre Besiddelser, som England efterhaanden har er-
hvervet sig ved Malakkastrædet, The Straits Settlements, ligesom Malaystaterne, idet
de fleste 1895 samledes til et Forbund under Englands Protektorat. Imidlertid havde
Frankrig, som allerede 1787 havde faaet Fodfæste der, begyndt at sætte sig fost paa
Halvøens østlige Del. Paa Grund af Kristenforfølgelser i Annam førte Frankrig sam-
men med Spanien en Krig, der 1862 endte med, at det annekterede Nedre Kambodja
og noget af Kotsjinkina, og senere har det ved nye Krige, der har kostet meget Blod
og store Summer uden endnu at have ført til videre Fordele, udvidet sine Besiddelser,
saaledes 1867 og 1884, da det fik Magten over Tonkin og Annam. Det eneste uaf-
hængige Rige, der er tilbage, Siam, mellem de engelske og fnanske Besiddelser, er
ogsaa blevet beklippet af de mægtige Naboer, saaledes 1893 røg 1894, da Frankrig
fik den østlige Del ved Mekong (Laos), medens England fik Lamd ved Saluén og Ma-
lakka; samtidig garanterede de to Magter det øvrige Siams Uafhængighed, men i
1907 har Frankrig atter erhvervet et Stykke i det vestligste Kambodja, ligesom Eng-
land 1909 fik Udvidelser paa Malakkahalvøen.
Befolkningen hører til to Racer: Malayerne mod S. paa Malakka, og Mon-
golerne i det øvrige Bagindien, hvilke sidste kaldes Indokinesere. Til dem hører Bar-
manerne eller Mranma, saaledes kaldte efter deres Sprog; de er meget paavirkede af
Inderne, de bruger f. Eks. det indiske Alfabet; Siameserne, der taler Thaisproget, og
Annamiterne, der mest er paavirkede af Kineserne i Sprog og Sæder. Af andre Folk
nævnes Mol i indre Annam, Lao og S jan mod N. I de nordlige Landskaber findes der
mange indvandrede Kinesere. De fleste Indb. er Buddhister; i de britiske Besiddelser
er Brahmatilbederne i Flertal, i Tonkin og Kotsjinkina har Confucius’ Lære mange
Tilhængere; Malayerne er endnu Muhamedanere. Ogsaa Kristendommen har fundet
nogen Udbredelse, mest paa Østkysten og hos Karenerne i Bjærgene mellem Saluén
og Menam.
Bagindien kappes med Forindien, hvad Produktrigdom angaar. I Floddalene
dyrkes der megen Ris, desuden Sukker, Bomuld, le, Indigo og Tobak. Bjæigene ei
dækkede med store Skove, som er rige paa Teaktræ, navnlig i de vestlige Bjæige og
Laosprovinserne, Tømmeret er uundværligt for den engelske Marine. Af Mineralier
mærkes særlig Tin, fra Malakka, kostbare Stene, Petroleum fra Barma.
Naar Barma samt Andamanerne og Nicobarerne (se p. 315) regnes med, er Bag-
indien c. 2,200,000 km2 med c. 39 Mill. Indb. Hosstaaende Tabel tjener til Oversigt'.