Det egentlige Kina.
345
Tsjantsjou (c. V2 Mill. Indb.), Midtpunkt for Provinsens Silkehandel; den N. for
Amoy liggende Havn Tsyentsjou (Arabernes Zayton) var i Middelalderen Pro-
vinsens vigtigste Havn.
6. Kvangtung (o: det brede Østen), det med Højdedrag opfyldte, frugtbare
Kystland mellem Fokien og Tonkin, med Øen Hainan 243,000 km2 med
123,696,000 Indb., den vigtigste af de sydlige Provinser. — Kvangtungfu eller
Kanton er Hovedstad, c. 900,000 Indb., tidligere Hovedpladsen for Evropæernes
Handel, men nu overfløjet af Sjanghai; den ligger ved Sikiang (Kanton- eller
Perlefloden), der her, hvor den deler sig i flere Arme og danner en Mængde Øer,
hvoraf den største er Honan, kaldes Tsjukiang. Som andre kinesiske Byer bestaar
den af en Tatarstad og en Kineserstad, adskilte ved Mure; mod V. og 0. ved
Floden ligger Forstæderne. Omtrent 8 km fra Kanton ligger paa Floden Skipper-
byen: mere end 10,000 Fartøjer, der tjener som Huse, ligger tæt op ad hinanden,
kun med smalle Stræder imellem, saa at Dsjunkerne kan passere; der er endog
Hoteller blandt disse svømmende Huse. Kanton er en stor Handels- og betydelig
Fabriksby, Hovedsædet for Silkevæverierne, vigtig Garnisonsby og før Hovedsædet
for de sydlige Provinsers Vicekonge. I Nærheden ligger Fatsjan (c. 500,000 Indb.?),
med stor Industri i Silke, Bomuld og Metal, Traktathavn; længere nede ved Floden
Huang fu (Wampu), Kantons Udhavn, hvor de største Skibe losser. Tsjukiang
udvider sig til den brede Munding Bocca Tigris, med et Virvar af Flodarme og
Øer, og ender i en bred Bugt, det „ydre Bassin“; Øerne danner til Dels Smut-
huller for Sørøvere, der gør Floden usikker. 0. for Kanton ligger Svatou, c.
96,000 Indb., Havnestad for Tsjautsjou, V. for Kanton Pakhoi, c. 20,000 Indb.,
begge Traktathavne.
Øen Hainan, 36,200 km2 med c. 2i/2 Mill. Indb., bjærgfuld i Midten; det Indre
bebos af uafhængige Stammer, Kysterne af Kinesere. Øen er rig paa Kokus, Betel,
Sukker, fine Træsorter, Tobak, Olie, ogsaa Guld og Salt. Mod N. ligger Kiungtsjou,
c. 42,000 Indb., mod 0. Lohui.
Ved den yderste Munding af Sikiang ligger paa den kinesiske 0 Makau
(Macao) Byen af s. Navn, 10 km2, portugisisk Koloni fra 1557, med 74,900 Indb.
(1910), hvoraf de allerfleste er Kinesere; dens tidligere betydelige Handel er næsten
helt ophørt, Hongkong har taget den; man viser Camoensgrotten, hvor Digteren skal
have skrevet Luisiaderne. Macao danner eet Guvernement med Timor (se p. 335).
Mod 0. ved Indløbet til det ydre Bassin ligger Klippeøen Hongkong, 120 km2
med 362,300 Indb. (1911), hvoraf kun c. 8400 Evropæere; den er engelsk fra 1842
og overordentlig vigtig som Stabelplads for Handelen med Kina og som Flaade-
station; i 1910 var Værdien af Udførslen hertil fra det britiske Rige over 3,3 Mill.,
Indførslen til det britiske Rige c. 596,600 Pd. St.; i 1909 løb der ud og ind 36,534
Skibe. Paa Nordkysten ligger den udmærkede Havn Victoria, 168,000 Indb.; Byen
er bygget i Terrasser op af Bjærget.
Om den franske Besiddelse Kvangtsjou se p. 328.
b. Provinserne inde i Landet.
7. Kvangsi (o: det brede Vesten), et bjærgfuldt, til Dels skovrigt Land, der
gennemstrømmes af Sikiang, 217,300 km2 med c. 5,426,000 Indb.; det er kun lidet
kendt, beboet af en urolig Befolkning, til Dels uafhængige Miaotsestammer; det
er en af de tyndest befolkede Provinser. — Hovedstad er Kveiling ved en Kanal;
ved Sikiang ligger Traktathavnen Vutsjou, c. 59,000 Indb., ved Liukiang Liutsjou,
c. 60,000 Indb., der har Tømmerhandel, ved Jukiang Nanning, c. 37,000 Indb.