Almindelig Oversigt. Ydre Omrids.
375
af de engelske Krigsskibe — de har maaske snarere bidraget til en endnu haardere
Behandling af Slaverne ved Transporten — end ved Slaveriets Ophævelse i de
nordamerikanske Fristater. Befolkningen er meget ulige fordelt, tættest befolkede
er Egnene om Nigir, Tsadsøen og i det hele taget Sudan samt Egnene ved Nedre-
løbet af de store Floder.
Den store Halvdel af Befolkningen er Hedninger, og mange har den raae-
ste Form af Gudsdyrkelse, Fetisjmen, især Bantunegrene. Den mindre Del er
Muhamedanere; Islam har gjort store Erobringer i Nordafrika ved Kysterne og
langt ind i Sahara og Sudan, især blandt Sudannegrene; det sidste Land er det
eneste paa Jorden, hvor Muhamedanismen egentlig er i Fremgang. Kristendommen
gør kun ringe Fremskridt trods alle Missioner; den er tværtimod gaaet tilbage efter
Muhamedanernes Indtrængen, den har dog i den sidste Tid haft nogen Fremgang
blandt Bantunegrene; den abessinske Kirke med de koptiske Kristne er den eneste
Rest af den middelalderlige Kirkes Erobringer i Nordafrika. Man har vurderet
Hedningernes Antal til henved 100, Muhamedanernes til omkring 35 og de Kristnes
til c. 3 Mill.; 1911 angaves Jødernes Antal til c. 342.000.
§ 2. Ydre Omrids.
Nordkysten beskylles af Middelhavet. Fra Sueztangen, det eneste Sled,
der forbinder Afrika med de andre Dele af Østkontinentet, gaar Kysten i vestlig
Retning langs Nildeltaet; den er flad og sandet, kun faa Steder tilgængelig for
Skibe; de vigtigste Havne er Port Said og Alexandria. Kysten slaar derpaa ind i
vestnordvestlig Retning; den forandrer efterhaanden Karakter og fra Kap Akabah
til Bengasi er det en stejl Klippekyst, det er Barkas Højland, der gaar helt ud lil
Havet. Derpaa følger den eneste dybe Bugt ved Middelhavet, den store og den lille
Syrte eller Sydra- og Gabesbugten; Strækningen fra Bengasi til Kap Bon er c. 900
km. Bugten skærer c. 300 km ind i Landet; dens Kyster er næsten overalt flade og
sandede, kransede med Klitter og Saltsumpe; kun enkelte Steder, som ved Kap
Masrata, træder Højlandet ud til Havet; paa Vestkysten af Bugten ligger foruden
Gabesbugten Hammametbugten. Efter Kap Bon følger Tunisbugten, begrænset mod
NV. af Kap Blanco eller Ras el Abiad, Verdensdelens nordligste Punkt, 37° 20’
n. Br., og herfra til Kap Ceuta forandrer den med vestlig og vestsydvestlig Hoved-
retning, c. 1500 km lange Kyst helt Karakter, idet den næsten overalt bestaar af
stejle Klipper, der hæver sig brat op af Havet, de saakaldte R i f; der er kun faa og
til Dels daarlige Havne, de bedste er Tunis, Biserta, Bona, Oran og Melilla; af
fremspringende Punkter nævnes Kap tres Forcas. Ved Kap Ceuta begynder det 60
km lange og 14 km brede Gibraltarstræde, der ender ved Kap Espartel (Spartel); i
Midten er Strædet over 500 m dybt; det er en stejl Kyst, ved Tanger er Klipperne
over 900 m høje. — Nordkysten er c. 4200 km lang; den er meget fattig paa Øer
og farlig for Sejladsen paa Grund af dens Mangel paa Havne, den stærke Strøm
gennem Gibraltarstrædet og de hyppige Nordenvinde.
Ved Kap Espartel, 35 0 47’ n. Br., 5 0 50’ v. L., begynder V estkysten, der be-
skylles af Atlanterhavet, i det hele over 11,000 km. Til Kap Blanco gaar Kysten
mod SV., c. 2100 km; den er næsten hele Vejen flad og sandet, ledsaget af store
Klitter; de store Sandbanker, der strækker sig ud i Havet, og den stærke Strøm gør
den til en af de farligste Kyster; den er ogsaa stadig bedækket med Vrag. Kun
ved Kap Ghir og Kap Nun, hvor Atlasbjærgene træder ud til Havet i Kap Juby, er
Kysten stejl. S. for Kap Nun ligger Kap Bojador („det dristig fremspringende