414
Afrika.
Mahdisterne, blev Herskeren i Sjoa Negus under Navn af Menelik II. Det var
særlig ved Hjælp af Italienerne, som i 1870 havde sat sig fast ved Assab ved det
røde Hav men 1887 var bievne fordrevne derfra og nu mente at kunne laa J ag en
i Abessinien gennem Menelik. Men det varede ikke længe, inden han søgte at fri-
gøre sig for deres Formynderskab, og ved Slaget ved Adua 1896 blev de foi drevne
og blev indskrænkede til deres nuværende Besiddelse Erythrea. Abessimen er e
absolut styret Rige og danner egentlig en Forbundsstat, bestaaende af Kongenger
(Godjam, Sjoa, Djimma, Kaffa og Vollo) og Provinser, hvis Overhoveder ei af-
hængige af Kejseren. Hæren, der bestaar dels af de kejserlige, dels af Tnbutstateines
Tropper, skal paa Krigsfod være c. 200,000 Mand.
Abessiniens Befolkning er meget blandet. Hovedmassen bestaai al Abes-
siniere (o: Samlere, det gamle Navn Ætiopere skal betyde omtrent det samme)
smukt fint byggede Folk af brun Hudfarve; det er halvbarbanske lidenskabelige
og krigerske Mennesker, om hvis Karakter og Sædelighed der er fremsat de for-
skelligste Meninger. De er vistnok oprindelig semitiske Folk, som i Ildens Løb ei
bievne blandede med Negre og nordafrikanske Folk. Det Sprog, som her^e^ Ei -
ligere i Landskabet Tigre, og som gælder for Ursproget, Geez (o. de li N æ
Maal), er i alt Fald et semitisk Sprog; da Kristendommen indførtes x det 4 Aar-
hundrede, oversattes Biblen i dette Sprog; nu kendes det kun af de Gejstlige. ) I
sydlige Abessinien bor Gallaerne eller Orma (o: stærke Mand) der for tre Aar ni -
dreder siden trængte frem fra S. og nu er naaede til det nordligste af Sjoa, det e
et Folk, der staar paa Overgangen mellem de nordafrikanske Folk og Negrene, det
er mørkebrune, næsten sorte, smukke, kraftigt byggede og krigerske tolk navnlig
Vollo-Gallaerne. Desuden findes der i Abessinien nogle rene Arabere og Aegie.
De fleste af Abessinierne er monofysitiske Kristne; Patriarken eller Abuna,
vor Fader, residerer i Gondar; men den kristelige Lære er Bilandet med jødiske
Skikke som Omskæring og den jødiske Sabbat, og den taliige ejs ig e
være c 17 000 Munke) er trods sin Uvidenhed meget indflydelsesrig, navnlig ha
den hele Undervisningen i sin Haand. Desuden findes der Muhamedanere især
blandt Gallaerne, Hedninger og Jøder. De sidste kaldes Falasja, hvilke man hid
har holdt for rene indvandrede Jøder, men som nu anses for ægte Abessiniere, der
har holdt fast ved den mosaiske Religion, da den fortrængtes af Kristendommen.
Hovederhverv er Agerbrug og Kvægavl. Bonden« (Gabbar) er l.vegne;
Voina Degas (se p. 387) er det egentlige Agerland; der dyrke» især Korn B“™“ < ? '
bak Indigo og Kaffe, som skal have sit egentlige Hjem her (Katfa, se do„ p 401), hxoi
den vokser vildt; i de højere Bjærgegne er Hornkvæget, i de lavere Kamelen det vig-
tigste Husdyr; Biavlen er betydelig. Landet skal være ngt paa Mmeraher, men de
bliver ikke meget udnyttede, bl. a. paa Grund af de vanskelige Samfærdselsforhold
der ogsaa lægger Handelen Hindringer i Vejen. De vigtigste Udførselsartikler el
Kaffe,^noget Guld, Huder, Elfenben, Voks, Honning, Gummi m. m.; den meste Hande
foregaar over Havnene Massaua, Djibuti og Sela; Frankrig har den største an
paa Grund af sin c. 300 km lange Bane fra Djibuti Hl Diredaua og Haiai i 19
var Værdien af Indførslen over Djibuti c. 10,5, af Udførslen over 13 Mill. Frane .
Landet har mange, men for det meste smaa Byer, særlig b.-l. gyeiyl1 den " ' '
af Voina Degas. - I det nordlige Landskab Tigre ligger Adua (Adova), c. 2000 m
o H c 3000 Indb., hvoraf mange Gejstlige, en gammel Kroningsstad med snævre
Ubroi’agle Gader, og V. for den den forfaldne Aksum, c. 5000 Indb., tidligere Hovedstad
og stiller dem nær ved Gallaerne.