Spanien. Stedbeskrivelse.
37
niernes Stolthed, da det er en særdeles smukt bygget By med mange Pragtbygninger;
skønt den allerede omtales c. 940 som en temmelig betydelig Stad (Magerit), har
den dog nu et helt moderne Udseende paa Grund af de mange Ombygninger og
Udvidelser, der er foretagne, siden den blev Residensstad. At den især i det sidste
Aarhundrede er vokset saa betydeligt, skyldes navnlig den 70 km lange, 1859 fuld-
endte Isabellakanal, der tilfører den udmærket Vand fra Sierra de Guadarrama i
en saadan Mængde, at den i den Henseende er en af Evropas bedst stillede store
Byer; Kanalen giver ikke alene rigeligt Drikkevand, men der er ogsaa nok til at
rense Gaderne og vande den nærmeste Omegn med, ja den har endog bidraget til at
mildne det tørre Fastlandsklima. Byen har 599,800 Indb. (Madrilenos) med de 11
Forstæder, som først er voksede op i den senere Tid. Byen danner en uregelmæssig
Firkant, c. 12 km i Omfang; der er over 600 Gader, 75 Torve, c. 90 Kirker, en
Mængde Klostre, mange Paladser og Bygninger for Velgørenhed og Undervisning,
4 offentlige Biblioteker, 8 Museer, c. 20 Teatre og en stor Cirkus til Tyrefægtninger.
Den ældste, sydvestlige Del har krumme og snævre Gader, der nu dog forsvinder mere
og mere, men i de andre Dele er de brede og godt brolagte. De smukkeste Gader
løber ud fra Pladserne i Byens Midte, Puerta del Sol, hvorfra Calle Major og Calle
de Alcala gaar henholdsvis mod V. og mod 0., og Plaza Major, hvorfra Calle de
Atocha gaar mod SØ.; den prægtigste Plads er dog Plaza del Oriente, i den vestlige
Del, med det store kgl. Slot og Operahuset. Blandt Haverne og Spaseregangene, paa
hvilke Byen er særlig rig, mærkes den flere km lange la Castellana og Prado i den
østlige Del; 0. for den ligger det gamle Slot Buen Retiro. Af andre Bygninger næv-
nes det prægtige Cortespalads i Alcalagade. Malerimusæet (Museo del Prado), der
indeholder en fortrinlig Samling, c. 2200 Malerier, særlig af spansk, italiensk,’ hol-
landsk og fransk Kunst, Kirkerne S. Isidro el Real, den gotiske S. Geronimo, S.
Francisco el grande og Atochakirken, den sidste et Slags Panteon. Universitetet,
stiftet 1498 i Alcala, flyttet hertil 1836, er Spaniens største; det kgl. Bibliotek har
c. 300,000 Bind. Ogsaa i industriel Henseende indtager Madrid en fremragende
Plads, særlig mærkes Guld- og Juvelarbejder, Tæppevæverier, Cigar-, Sæbe-, Par-
fume- og Handskefabrikker.
NV. for Madrid, c. 1130 m over Havet, ligger, ved den lille Flække Escorial
klostret og Slottet San Lorenzo, sædvanlig kaldt Escorial, bygget i Form af en Rist
af Philip II til Ære for den hellige Laurentius efter Slaget ved St. Quentin 1557; det er
et kæmpemæssigt Bygningskompleks, der danner en Rektangel, 240 m lang, 190 m
bred, med 15 Porte, 16 indre Gaarde og en Kirke med en over 100 m høj Kuppel og
spanske Kongegrave; en Del af Bygningerne er Hoffets Efteraarsresidens. S. for
Madrid ved Tajos og Jaramas Forening ligger i en Oase Aranjuez, c. 13,000 Indb.,
en smukt bygget By med Alleer i Gaderne og et Slot, bygget af Karl V og Philip II,
med prægtige Haveanlæg, Hoffets Foraarsresidens. NØ. for Madrid ligger Alcala de
Henares ved Henares, 12,000 Indb., Cervantes’ Fødeby; det tidligere berømte Uni-
versitet blev 1836 flyttet til Madrid som nævnt ovenfor.
Længere oppe ved Henares ligger Guadalajara, c. 11,000 Indb., med 10 Kirker
og flere monumentale Bygninger, et Militærakademi og Klædefabrikker, ved He-
nares’ Kilder Siguenza. — Ved Tajo ligger smukt paa en Granitklippe Toledo (rom.
Toletum), 22,300 Indb.; nu er det en trist By med snævre, stejle Gader og en
Mængde Ruiner, men mange prægtige Kirker og andre Bygninger vidner om dens
store Tid, da den var Residens for Vestgoterne, senere for Maurerne og de casti-
lianske Konger, i det 14. Aarhundrede skal den have haft 200,000 Indb.; her nævnes
Katedralen, en af de største og prægtigste Kirker i Verden, Korsgangen i Klostret
San Juan de los Reyes, Raadhuset, Inkvisitionspaladset og, paa den højeste Klippe-