Spanien. Stedbeskrivelse.
43
By, den har ogsaa mange Oldtidslevninger, deriblandt Bymurene; den er nu Ærke-
bispesæde og en stærkt befæstet Havnestad med en Del Industri; men særlig er den
Udførselshavn for Reus, 25,800 Indb., Cataloniens anden Fabriksby; mod NØ. ligger
ogsaa en Fabriksby, Valls, c. 13,000 Indb. Ved Ebro ligger Tortosa, 28,000 Indb.,
befæstet By, med Industri; herfra gaar Jærnbanen langs Kysten mod N. — Barce-
lona (den karthagiske Koloni Barcino) ved Kysten mellem Llobregats og Besos Mun-
dinger, 587,400 Indb., er Spaniens næststørste By og dets første Handels- og Indu-
striby; navnlig har den betydelige Fabrikker i Bomuld, Jærn, Silke, Uld, Papir og
Glas, desuden store Skibsværfter og Kanonstøberier. Fra den fremspringende Klippe
Montjuich (mons Jovis) med et Kastel har man den bedste Oversigt over Byen, der
ved den brede Ramblagade (her staar nær ved Havnen et mægtigt Columbusmindes-
mærke) deles i to Dele, og som er smukt bygget med mange Promenader. Byen har
c. 100 Kirker, hvoriblandt den smukke Katedral, et
interessant gotisk Raadhus og et Universitet, stiftet
1596, der er det mest besøgte næst Madrids. Blandt
Forstæderne nævnes Fisker- og Matrosbyen Barce-
loneta, der ligger paa den Halvø, som lukker for
Havnen. Til Forstæderne kan ogsaa regnes Gracia,
c. 40,000 Indb., de rige Barceloneseres Yndlings-
opholdssted. Ved Kysten mod S. Villanueva y Geltru,
c. 14,000 Indb., med Industri og Skibsværfter; mod
N. Badalona (Romernes Baetulo), c. 19,000 Indb.,
og Mataro, c. 20,000 Indb., Industri. Inde i Landet
ligger en Mængde Byer næsten alle med Industri:
Sabadell, 28,100 Indb., Tarrasa, 22,000 Indb., Cal-
das de Mombuy, et meget besøgt Badested; Igualada
10,000 Indb., i hvis Nærhed Montserrat med Bene-
diktinerklostret ligger; Manresa, 22,000 Indb., Vich
(Vique), c. 13,000 'Indb., Cardona, med store Sten-
Spanierinde fra Balearerne.
saltlejer. — Gerona (Romernes Gerunda) ligger ved
Onasfloden, c. 16,000 Indb.; den har været belejret
mange Gange, dens Fæstningsværker ødelagdes næsten helt af de Franske 1809.
Figueras, c. 5000 Indb., i den frugtbare Slette el Ampurdan ligger c. 20 km fra den
franske Grænse med Fæstningen San Fernando, længere inde i Landet Olot, Indu-
stri og livlig Handel med Frankrig. — Lerida (Oldtidens lierda) ved Segre, 24,500
Indb., er Fæstning og har Industri i Læder, Bomuld og Papir og Handel med Tøm-
mer, ved øvre Segre Bispesædet Urgel.
14. Ved Balearerne betegnes under eet de to Øgrupper Pityuserne (Fyrretræs-
øerne), hvortil hører Ibiza og Formentera, og Balearerne, som bestaar af Mallorca
(Majorca) og Menorca samt 3 Smaaøer; tidligere dannede de en Del af Kongeriget
Aragonien under Navn af Kongeriget Mallorca.
Paa Ibiza (Oldtidens Ebusus], 570 km2, en frugtbar og godt dyrket 0 med store
Fyrreskove og Saltværker, ligger Byen af s. Navn. Fra Formentera, 96 km2, faas
ligeledes meget Salt. — Mallorca, den største af Øerne, 3500 km2, er bjærgfuld navn-
lig ved Nordvestkysten (Silla de Torrellas, 1445 m), men har i øvrigt velvandede,
frugtbare Sletter. Paa Vestkysten ligger Palma, Hvdst, 67,500 Indb., en befæstet,
fortrinlig Havn, Katedralen er meget stor; Soller, c. 8000 Indb., mod N. er Hoved-
pladsen for Orangekulturen; Manacor mod 0. er Sommeropholdssted for Palmas
Indb. — Menorca, 770 km2, ligeledes bjærgfuld (Monte Toro, c. 360 m), er mindre
frugtbar, Kvægavl og Fiskeri staar derfor højere end Agerdyrkning, Indb. er særlig