Historiske og politiske Forhold i Portugal.
45
paa 1 km2, altsaa en Del tættere befolket end Spanien. Bedst befolkede er de nord-
lige Dele indtil Floden Mendego, men mod det Indre og mod S. tager Tætheden i
Almindelighed af; Landskabet Minho har 179 (Distriktet Porto endog 294), Alem-
tejo 20 (Distriktet Beja kun 19) paa 1 km2. Af Fremmede var der i 1911 41,200.
deraf c. 20,500 Spaniere, især Gallegos, der navnlig ernærer sig som Tjenestefolk
(intet Land bruger saa mange mandlige Tjenestefolk), en Del Brasilianere, Englæn-
deie ni. fl.; desuden fandtes der (1900) c. 3000 Negre, sæi’Iig i Havnebyerne. U d-
vandringen, særlig til Brasilien og de Forenede Stater, var 1910 39,500, 1911
59,700, 1912 88,900. — Næsten alle hører til den romersk-katolske Reli-
gion; i Spidsen for Gejstligheden staar de 3 Ærkebisper i Lissabon (Primas), Braga
og Evora; der er Religionsfrihed, men i 1900 var der kun c. 4500 Protestanter og
500 Jøder. Almueoplysningen, som tidligere har været aldeles forsønit, er
vel i de senere Aar blevet noget bedre, men endnu i 1900 kunde over 78 % ikke
læse; der var i 1900 5247 Elementarskoler (1800: 873) og c. 1000 private; desuden
er der en Del højere Skoler (deriblandt 30 Statslyceer), polytekniske Læreanstalter
i Lissabon og Oporto m. m. samt et Universitet i Coimbra. Der er Skoletvang, og
Gejstligheden har intet at gøre med Undervisningsvæsenet; Munkeklostrene blev
ophævede 1834.
Næringsveje. Portugal har ved Siden af store Hedestrækninger, navnlig
mellem Serra Estrella og Algarve (af Alemtejo skal saaledes kun c. i/5 være dyrket),
ogsaa meget frugtbare Egne, og Agerbrug og Kvægavl er Landets vigtigste
Erhverv, men Landbruget staar dog i det hele ikke højt, og det er først i de senere
Aar, at Landet kan brødføde sig selv, før 1840 maatte der indføres meget Korn, nu
kan der udføres. Kun c. 51 % af Arealet regnes for produktive, hvoraf c. 26 %
Agerland, 3,5 % Vinland; Skovene, der er meget forsømte og ødelagte, skal kun være
5,3 %, Portugal er altsaa et skovfattigt Land. Af Kornsorter dyrkes mest Hirse, der-
næst Hvede, Majs, Ris, Byg og Rug, det sidste kun mod N.; dernæst dyrkes Grønt-
sager, Kartofler, Frugter (Oliven, Figen, Tomater, Oranger m. m.), Hør, Hamp og
Espaitogræs; det vigtigste Produkt er dog Vinen, der dyrkes i alle Provinser, og hvis
aarlige Produktion er c. 5,5 Mill, hl; mest kendt er Portvinen fra Alto-Douro og de
hvide Vine fra Caravallos og Setubal; Produktionen har indtil den senere Tid lidt
under Druesygdommen og Phylloxeraen; Olivenavlen staar særlig højt i Estrema-
dura. Af Skovene er det kun Korkegen, der giver klækkeligt Udbytte (1909 til en
Værdi af over 13 Mill. Kr.). Kvægavlen, som har været i yderste Forfald, er vel nu
i Opkomst, og Udførslen af levende Kvæg, navnlig til England, er steget, men den
er langtfra betydelig; Hornkvæget spiller kun en større Rolle i de nordlige Egne,
ellers er de vigtigste Husdyr Faar (c. 3 Mill., Merinosfaarene i Beira), Muldyr og
Æsler samt Geder (c. 1 Mill.) og Svin (1,2 Mill.), der er til stor Skade for Skovene.
Silkeavlen staar højst i Tras os Montes, Biavlen i Estremadura og Alemtejo. —
Fiskeriet, navnlig af Sardiner, Thunfisk og Østers, er temmelig betydeligt (af
Flodfisk er Laksen den vigtigste); Udbyttet af Fiskerierne var 1909 c. 5,e8 Mill. Mil-
reis. — Skønt Landet er meget rigt paa Mineralier, staar dog Bjærgværks-
driften ikke højt, og de vigtigste Bjærgværker er i Hænderne paa fremmede,
især Englænderne; der faas især Kobber, Svovl og Bly, men det vigtigste Produkt
er dog Salt, som næsten udelukkende faas af Salmerne („marinhas“), Saltmorad-
serne ved Kysten; der er ogsaa Rigdom paa Bygningssten og fortrinligt Marmor. —
Industrien, der har været meget ubetydelig, begynder først i den sidste Tid at
tage nævneværdigt til og frigøre sig for England særlig med Hensyn til Uld- og
Bomuldsvarer; ogsaa Silkeindustrien er i stærk Opkomst, ligeledes kan Fabrikatio-
nen af Kniplinger, Filigranarbejder og Sprit nævnes. — Ogsaa Handel og