Portugal. Stedbeskrivelse.
51
DEN ITALIENSKE HALVØ
4 1. Horisontal Udstrækning. Ydre Omrids.
a. Til den italienske Halvø regnes foruden den egentlige Halvø ogsaa mod N.
Landet mellem Apenninerne og Alperne og mod S. Øen Sicilien; desuden maa
Øerne Korsika og Sardinien regnes herhen paa Grund af deres nærmere Beliggen-
hed, skønt de skilles fra Fastlandet ved større Havdybder; Strædet mellem Elba
og Korsika er dog i Forhold til de andre omgivende Farvande af en langt ringere
Dybde, c. 500 m, det smalle Piombinostræde mellem Elba og Fastlandet kun c. 100
m. Med Undtagelse af et Stykke mod NØ., hvor Halvøen gaar over i Balkanhalvøen,
har den overalt naturlige Grænser; mod N. og NV. begrænses den af Alperne, dog
falder den politiske Grænse ikke helt sammen med Kamlinjen, mod N. paa Øster-
rigs og Schweiz’ Grænse naar den ikke denne, mod V. paa Frankrigs Grænse over-
skrider den den, saaledes at c. 35,000 km2 af Alpernes Omraade (i alt c. 220,000
km2) hører til Italien; i øvrigt er Halvøen begrænset af Middelhavet. Halvøen stræk-
ker sig gennem 10 Breddegrader, fra 36° 40’ til 46° 40’ n. Br., saaledes er der om-
trent 1100 km fra Siciliens Sydspids, Kap delle Correnti, til det nordligste Punkt i
Alperne, Cima di Vanscuro (tages Malta med, 35° 49’, er der c. 1200 km), og gen-
nem 12 Længdegrader, fra c. 6° 30’ til 18° 30’ ø. L.; i Bredden er den i Podalen
c. 550 km, men paa selve Halvøen kun 150—200 km. Hvor stærkt Halvøen viger ud
i østlig Retning, kan ses af, at Venezia, Rom og Siciliens Vestspids omtrent ligger
under samme Meridian, c. 12V30 0. L. Halvøens Størrelse er c. 237,000 km2, med
Øerne (naar ogsaa Korsika og Malta tages med) c. 296,000 km2.
b. Den italienske Halvøs Kystudvikling er vel betydelig i Forhold til den pyre-
næiske Halvøs, men den har dog ikke dybe Indskæringer, og dens Rigdom paa
Havne er ikke særlig stor.
Italiens Vestkyst begynder lidt V. for Byen Ventimiglia med Genova-
bugten, der naar til Speziabugten. Kysten, som er stejl, da Apenninerne træder
helt ud til Havet, er rig paa Havne (hvoraf den vigtigste er Genova), frugtbar og be-
gunstiget af et udmærket Klima, især fordi Bjærgene beskytter den mod den barske
Mistral; den vestlige Halvdel til Genova kaldes Riviera di ponente, den østlige Ri-
viera di levante (o: Vest- og Østkysten). Fra Magras Munding forandrer Kysten
Karakter, da Bjærgene her træder tilbage; den flade og sumpede Kyst gaar først
mod SSØ, og slaar derpaa ind i den sydøstlige Hovedretning, kun afbrudt i sin
Ensformighed enkelte Steder ved fremspringende Punkter, som Monte Piombino
og Monte Argentario; de har tidligere været Øer, men ved Alluvialdannelser er de
bievne knyttede til Fastlandet; der er kun faa Havne. Uden for Monte Piombino
ligger Elba og uden for Monte Argentario nogle andre smaa Øer, som Monte Christo
og Giglio, der skiller det liguriske fra det tyrrhenske Bækken. Kysten fra Argen-
tario videre mod SØ. beholder den samme ensformige flade Karakter til den 315 m
høje Kalkklippe Kap Circello, blot er den endnu mere ensformig, Punkter som Kap
Linaro og Porto d’Anzio springer kun lidt frem. Men fra Kap Circello ophører den
ensformige Linje, og det tyrrhenske Hav danner flere dybe Bugter: Gaetabugten
mellem Kap Circello og Kap Miseno, dens Kyster er flade, udenfor ligger de pon-
tinske Øer; den neapolitanske Bugt mellem Kap Miseno og Kap Campanella; den
vulkanske Ørække, der begynder med de pontinske Øer, fortsættes ud i Neapel-
bugten med Ischia, Procida og Capri; mellem Kap Campanella og Punta della Li-
4*