78
Den italienske Halvø.
7300 Inb., med Industri i Silke og Straahatte. — Bolognc (Felsina, Bononia), „la
grassa“, o: den fede, er en gammel Etruskerby, mellem Eeno og Savona, 124,400,
med K. 172,600 Indb., den vigtigste By i Romagna og tidlgere Kirkestatens anden
By. Den har et særegent gammelt Præg med sine for det meste noget snævre og
krumme Gader, forsynede med Buegange, de mange Palaiser, Kirker, Pladser og
Fontæner; Universitetet, der hører til Evropas ældste, stiftet c. 1100, stod i Middel-
alderen i stort Ry og skaffede den Tilnavnet „la dotta“; d'n har betydelig Handel
og Industri især i Silke, Fløjel; særlig kendt er dens Macironi og Pølser, Salami.
Mod SØ. ligger den med Mure omgivne Imola, c. 14,000, med K. 35,000 Indb. —
Ferrara ved Po di Volano i en frugtbar, men usund Egn 35,800, med K. 95,200
Indb., er nu en stille By mod den Gang, den var Estes glimrende Residens og
Mænd som Ariost (han er begravet her), Tasso og Michel Angelo var knyttede til
den; Byen er befæstet, er Ærkebispesæde og har Universiet. Ved Kysten Lagune-
byen Comacchio, c. 7,700 Indb., med Fiskeri (Aal) og Salner. — Nær ved Kysten
ligger Ravenna (se p. 53), c. 23,000, med K. 71,600 Indb., den i Romertiden blom-
strende By, senere Østgoternes og de græske Exarchers Reidens, er nu stille, kun
de mange Kirkeruiner vidner om dens fordums Glans, )g Halvdelen af Flade-
indholdet optages af Haver; her nævnes Ruinerne af Thodoriks Palads og hans
Gravmindesmærke uden for Byen, Kirken Battisterio di Jan Giovanni, bygget c.
400, og Dantes Gravmæle; den er Ærkebispesæde. Den nod S. liggende Faenza,
22,200, med K. 40,200 Indb., er berømt for sine Fabrikker Fayence, som har faaet
sit Navn af Byen. — Ved Via Æmilia ligger Forli, med K. 46,000 Indb., Cesena, c.
8,000, med K. 45,600 Indb., begge med Industri i Silke, o; Rimini (Ariminum), c.
42,000, med K. 50,900 Indb., besøgt Badested; den nærliggeide Flod Pisciatello skal
være den gamle Rubicon.
6. Toscana. Af Oldtidens Etrurien udviklede sig i Middelalderen Markgrev-
skabet Tuscien, som strakte sig ned til Tevere; senere faldt den sydlige Del indtil
Bolsenasøen til Kirkestaten (som Følge af Mathilde af Toscanas Testamente), me-
dens den nordlige Del opløste sig i en Mængde Republikker, hvoraf de vigtigste var
Firenze, Pisa, Siena og Lucca. Den betydeligste af disse var Firenze (Florentia,
Florens) saa vel hvad Handel og Industri som hvad aandeligt Liv angik; især var
den mægtig efter Pisas Undertvingelse 1407 og under Familien Medicis Herre-
dømme fra 1443 (fra 1531 var de Hertuger, senere Storhertuger); Medicæerne
smykkede Firenze med Paladser, Kunstværker og videnskabelige Samlingel-. Efter
dette Hus’ Uddøen 1737 gik Landet gennem Frants Stephan af Lothringen over til
Østerrig; 1860 forenedes det med Sardinien.
I det tidligere Hertugdømme Massa e Carrara, der fra 1829 var forenet med
Modena, ligger Massa, 10,000, med K. 30,900 Indb., med Industri, og Carrara, c.
18,000, med K. c. 42,000 Indb., der lever for en stor Del af Marmorbruddene i Nær-
heden, navnlig Torano; Marmoret udføres mest over Havnen Avenza — Lucca,
30,600, med K. 76,200 Indb., er en smukt bygget By med brede Gader forsynede
med Buegange og smukke Spadseregange paa de gamle Befæstninger; den har
Ruiner af et romersk Amfiteater, er Ærkebispesæde og har betydelig Handel og
Industri i Silke, Klæde og Papir; i Nærheden mod NØ. berømte varme Bade {Bagni
di Lucca). Mod NØ ligger Pescia i „Toscanas Have“, ved Kysten Serravezza, med
Marmorbrud, og Viareggio, med K. 21,100 Indb., Søbadested. —
Firenze, 158,500, med K. 232,900 Indb., kaldes med Rette „la bella“ baade paa
Grund af sin smukke Beliggenhed i Arnodalen, omgiven af Bjærgskraaninger, der
er bevoksede med Olivenskove, og paa Grund af sine mange Kunstsamlinger, Pa-
ladser, Statuer, Fontæner osv., den hævder endnu sit Ry fra Medicæernes Tid. Byen