Kongeriget Italien. Stedbeskrivelse.
85
som den Gang et betydeligt Vandfald (nu benyttet til elektrisk Belysning), ved øvre
Teverone Subiaco, c. 7300 Indb., med Ruiner af Neros Palads; S. for Tivoli Pale-
strina (Præneste). Ved Albanerbjærgene ligger Frascati (Tusculum), c. 10,000 Indb.,
med Ruiner og mange prægtige Villaer. Omkring Søerne Albano og Nemi er leji'ede
flere smaa Byer: Marino, Castel Gandolfo, Pavens Sommerbolig, Albano, Ariccia
og Genzano, alle meget besøgte for Egnens Naturskønhed. Ved Teveres sydlige Arm
ligger Ostia, nu en ussel Landsby, hærget af Malariaen; i Oldtiden var den en be-
tydelig Handelsstad og Roms Havn; store Skibe ankrede der, nu kan næppe en
Baad naa Rom; ved den nordlige sejlbare Arm den lille venlige By Fiumicino, mod
S. ved Kysten Fiskerbyen Porto d’Anzio.
I det øvrige af Provinsen Ronia ligger mod N. ved Vejen til Firenze Viterbo,
med K. 23,300 Indb., „de skønne Fontæners og skønne Kvinders By“; i Omegnen
Svovlbade, ved Bolsenasøen Montefiascone, berømt for sin Vin, og Bolsena (Vol-
sinii), ved Braccianosøen Bracciano, med Industri i Jærn og Papir. Ved den tyndt
befolkede Kyst ligger Civita Vecchia, c. 12,000, med K. 17,600 Indb., Roms Havn,
med Sø- og Svovlbade, i Nærheden det paa Alun rige Monte Tolfa. — Fra Rom
gaar Vejen mod S. til Napoli over Velletri, med K. 21,800 Indb. — en slet bygget
By med nogle romerske Ruiner — over de pontinske Sumpe, hvor Kroerne er de
eneste Bygninger. Ved Udgangen af Sumpene og ved Via Appia ligger Terracina
ved Kysten og paa Grænsen af det Neapolitanske, c. 7600 Indb., med Ruiner af den
gamle romerske By, 0. for Vejen over Sumpene Cori, c. 7400 Indb., med Ruiner
og Tobaksavl, og Sezze (Setia), i Oldtiden berømt for sin Vin, østligere i Bjærgene
Anagni, Ferentino, c. 12,400 Indb. (K.), Frosinone, c. 11,000 Indb. (K.), Alatri,
15,300 Indb. (K.) — i Nærheden Kartheuserklosteret Torsulti —, og Veroli, alle
gamle Hernikier- og Volskerbyer med Oldtidslevninger (kyklopiske Mure).
10. Abruzzerne og Molise udgjorde sammen med de tre næste Landskaber og
Sicilien Kongeriget Neapel. I Oldtiden var en stor Del af Syditaliens Kyster, Stor-
Grækenland, besatte af græske Kolonier; ved Aar 270 var Rom Herre over Landet.
I Middelalderens Begyndelse besattes det af Østgoterne, senere af Østronierne og
andre Folk, som Araberne. I det 11. Aarhundrede indvandrede Normannerne,
senere blev det omtvistet mellem Hohenstauferne, Franskmændene og Spanierne,
indtil det 1504 kom ind under de sidste; fra 1735 regeredes det af de spanske
Bourboner. Intetsteds mødte de italienske Enhedsbestræbelser saa stor Modstand
som her (se p. 66). — Selve Abruzzerne og Molise, Bjærgegnene 0. for Latium og
Apenninernes Østaffald, bestaar til Dels af det gamle Samnium.
Aquila, befæstet By paa et Bjærg ved Aterno, c. 13,500, med K. 21,900 Indb., har
Industri, Safranavl og livlig Handel. Mod S. ligger Popoli, 7200 Indb., og Solmona
(Sulmo, Ovids Fødeby), 13,400 Indb., bekendt for sine Konfiturer. V. herfor findes
Ruinerne af Pelignernes Hovedstad Corfinium, mod V. Avezzano og Tagliacozzo,
kendt af Slaget 1268. — Teramo (Interamna) ved Tordino, 24,300 Indb. (K.), med
nogen Industri. Atri, gammel romersk By (Hadria), c. 10,000 Indb., har begge Ruiner.
Chieti (Teate; leatinerordenen, stiftet 1555, har sit Navn af den gamle By) ved
Pescara, c. 13,600, med K. 25,500 Indb., er Ærkebispesæde og har Uld- og Silke-
væverier samt Handel. Lanciano, c. 18,500 Indb. (K.)5 er en af de vigtigste Han-
delspladser i Abruzzerne. Ved Kysten ligger Ortona og Vasto, i den sidstes Omegn
er der store Olivenplantninger. — I Campobasso, del tidligere Grevskab Molise,
ligger Campobasso, 14,400 Indb. (K.), med Knivfabrikker. Agnone, c. 9800 Indb.,
har Industri i Kobber.
11. Campanien, paa Vestsiden af de neapolitanske Apenniner indtil Polica-
strobugten, Syditaliens vigtigste, bedst befolkede og frugtbareste Landskab (Terra