Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Kongeriget Grækenland. Stedbeskrivelse. 115 Hovedstaden, c. 7000 Indb., med Handel. Mod S., V. for Parnas, ligger Salona, det gamle Amphissa, de ozoliske Lokrers Hovedstad med Læderfabrikation og Oliven- avl. S. for Parnas ved Albaneserlandsbyen Kastri ]aa Delphi. Ved Salonabugten Galaxidi (hvor Lokrerbyen Oianthesia laa), c. 4000 Indb., en blomstrende Handels- stad, indtil Tyrkerne ødelagde den 1821. I Provinsen Attika og Bøotia ligger Grækenlands Hovedstad (siden 1835), Ri- gets største By og dets aandelige Midtpunkt, Athenæ (tyrk. Setines). Den ligger i den attiske Slette paa et 50—100 m højt, nøgent Kalkplateau (kun mod V. findes Olivenlunde), omgiven af Bjærgene Hymettos, Lykabettos, Pentelikon og Akropolis, 158 m (se p. 103), og omflydt af Floderne Kephissos og Ilissos. Det gamle Athen, som var Midtpunktet for hele den græske Verdens Dannelse, Videnskab og Kunst, ogsaa længe efter at den havde mistet sin politiske Magt, var i sin Storhed sammen med sine tre Havne (se p. 97) en By paa c. 40 km i Omfang og c. 200,000 Indb. (hele c. V2 Mill.) og omkring Akropo- den nuværende indtager kun en Attika hav- Klippekloster i Thessalien. tilbage: Propylæerne, Parthenon eller Athenes Tern- er de laa lis; By Del af dens Plads NØ. for Klippen. Paa Akropolis fand- tes prægtige Byg- ninger, af hvilke endnu store Rester pe( der først led betydelig ved Venetianernes Bombardement 1687, og Erech- teion; i selve Byen findes endnu mange Ruiner, saaledes et Theseustempel, Grækenlands bedst vedligeholdte Ruin, Rester af et Zeustempel, et Dionysosteater, det ottekantede Adronikos’ Taarn eller Vindenes Tempel, der tjente det gamle Athen til Hydrometer og Solur, o. a. Ved Frihedskrigens Begyndelse var Athen kun en ussel Landsby mellem Ruiner, men fra den Tid den blev Hovedstad, hæ- vede den sig hurtig, og især i de senere Aar er den vokset; 1842 havde den 21,700, 1870 44,000, 1884 84,900, 1907 167,500 Indb. Ved Akropolis’ Fod er der endnu et A irvar af snævre, krumme Gader, hvor den ældre albanesiske Befolkning er trængt sammen, men i den nordlige Del er Gaderne lige og brede; ved Hermesgade og Æolosgade, der skærer hinanden i en ret Vinkel, deles Byen i 4 Dele. Af offentlige Bygninger nævnes Slottet i den østlige Del, Universitetet, stiftet 1836 (1907 henved 2600 Stud.), Akademiet og Observatoriet. Byen har ikke megen Industri, men deri- mod er Handelen betydelig. Af de gamle Havne er Munychia og Phaleron tilsandede, derimod er den ved Jærnbane med Athen forbundne og sammenvoksede Piræeus (i Middelalderen kaldt Porto Leone paa Grund af de store Marmorløver, som stod der og nu findes i Venezia), 71,500 Indb., nu ryddet og en livlig og stærkt opblom- strende Havnestad. NV. for Athen ved Kysten ligger Eleusina, det gamle Eleusis, med enkelte Rester af Demetertemplet; mod 0. nær ved Kysten Landsbyen Marathon; ved Atti- 8*