Kongeriget Grækenland. Stedbeskrivelse.
115
Hovedstaden, c. 7000 Indb., med Handel. Mod S., V. for Parnas, ligger Salona, det
gamle Amphissa, de ozoliske Lokrers Hovedstad med Læderfabrikation og Oliven-
avl. S. for Parnas ved Albaneserlandsbyen Kastri ]aa Delphi. Ved Salonabugten
Galaxidi (hvor Lokrerbyen Oianthesia laa), c. 4000 Indb., en blomstrende Handels-
stad, indtil Tyrkerne ødelagde den 1821.
I Provinsen Attika og Bøotia ligger Grækenlands Hovedstad (siden 1835), Ri-
gets største By og dets aandelige Midtpunkt, Athenæ (tyrk. Setines). Den ligger i
den attiske Slette paa et 50—100 m højt, nøgent Kalkplateau (kun mod V. findes
Olivenlunde), omgiven af Bjærgene Hymettos, Lykabettos, Pentelikon og Akropolis,
158 m (se p. 103), og omflydt af Floderne Kephissos og Ilissos. Det gamle Athen,
som var Midtpunktet for hele den græske Verdens Dannelse, Videnskab og Kunst,
ogsaa længe efter at
den havde mistet sin
politiske Magt, var i
sin Storhed sammen
med sine tre Havne
(se p. 97) en By paa
c. 40 km i Omfang
og c. 200,000 Indb.
(hele
c. V2 Mill.) og
omkring Akropo-
den nuværende
indtager kun en
Attika hav-
Klippekloster i Thessalien.
tilbage: Propylæerne, Parthenon eller Athenes Tern-
er
de
laa
lis;
By
Del af dens Plads
NØ. for Klippen.
Paa Akropolis fand-
tes prægtige Byg-
ninger, af hvilke
endnu store Rester
pe( der først led betydelig ved Venetianernes Bombardement 1687, og Erech-
teion; i selve Byen findes endnu mange Ruiner, saaledes et Theseustempel,
Grækenlands bedst vedligeholdte Ruin, Rester af et Zeustempel, et Dionysosteater,
det ottekantede Adronikos’ Taarn eller Vindenes Tempel, der tjente det gamle
Athen til Hydrometer og Solur, o. a. Ved Frihedskrigens Begyndelse var Athen
kun en ussel Landsby mellem Ruiner, men fra den Tid den blev Hovedstad, hæ-
vede den sig hurtig, og især i de senere Aar er den vokset; 1842 havde den 21,700,
1870 44,000, 1884 84,900, 1907 167,500 Indb. Ved Akropolis’ Fod er der endnu et
A irvar af snævre, krumme Gader, hvor den ældre albanesiske Befolkning er trængt
sammen, men i den nordlige Del er Gaderne lige og brede; ved Hermesgade og
Æolosgade, der skærer hinanden i en ret Vinkel, deles Byen i 4 Dele. Af offentlige
Bygninger nævnes Slottet i den østlige Del, Universitetet, stiftet 1836 (1907 henved
2600 Stud.), Akademiet og Observatoriet. Byen har ikke megen Industri, men deri-
mod er Handelen betydelig. Af de gamle Havne er Munychia og Phaleron tilsandede,
derimod er den ved Jærnbane med Athen forbundne og sammenvoksede Piræeus
(i Middelalderen kaldt Porto Leone paa Grund af de store Marmorløver, som stod
der og nu findes i Venezia), 71,500 Indb., nu ryddet og en livlig og stærkt opblom-
strende Havnestad.
NV. for Athen ved Kysten ligger Eleusina, det gamle Eleusis, med enkelte
Rester af Demetertemplet; mod 0. nær ved Kysten Landsbyen Marathon; ved Atti-
8*