Kongeriget Grækenland. Stedbeskrivelse.
119
4. Kykladerne (o: Øerne, der er lejrede i en Kreds) er alle bjærgfulde, paa
nogle er Højderne henved 1000 ni, Oxiabjcerget (Oldtidens Drios) paa Naxos er
1003 m; de hviler alle paa sammenhængende Banker. Mange af Øerne er nu øde
og mennesketomme mod, hvad de var i Oldtiden, skovløse, nøgne og forbrændte
af Solen, om Vinteren plages de af heftige Nordenstorme; Indbyggerne, som alle-
rede i Oldtiden havde Ry for at være udmærkede Sømænd, er nu mest henviste til
at leve af Skibsfart. Andre af Øerne har den yppigste Vegetation, og der trives for-
trinlig Bomuld, Vin, Oliven og andre Sydfrugter. De er alle rige paa Fuglevildt. De
kan deles i en østlig, midterste og vestlig Gruppe.
I den østlige Gruppe, der fremtræder som en Fortsættelse af Eubøas
Bjærge, ligger følgende: Andros (Andro), c. 400 km2 (c. 19,000 Indb.) med Bjærget
Kovari, 970 m, rig paa Silke og Sydfrugter; paa Østkysten Byen Andros med Indu-
stri i Silke og Tapeter. — Tinos (Tino, Tenos), c. 200 km2, en af de vigtigste, ikke
særlig frugtbar, men fortrinlig dyrket, betydelig Industri og Handel, c. 12,500 Indb.;
By af samme Navn. — Mykonos, 90 km2, en ufrugtbar Klippeø med stor Skibsfart,
Indbyggerne staar som Søfolk kun tilbage for Hydras og Spezzias. — V. for My-
konos store og lille Delos, (c. 17 og 3 km2); paa lille Delos, der var saa berømt i
Oldtiden for sit Apollotempel, findes der nu kun Ruiner og Grushobe. — Naxos,
den største af Kykladerne, c. 450 km2 med c. 11,000 Indb., er særdeles frugtbar,
talrige Kilder frembringer en yppig Plantevækst og køler Luften; den er navnlig rig
paa Vin og Faar samt Smergel. Da Øen i Middelalderen var Midtpunkt for et vene-
tiansk Herredømme, er mange af Indbyggerne af venetiansk og fransk Herkomst
samt Romersk-Katolikker. Mod NV. den lille By Naxia, Ærkebispesæde. — Amurgo
(Amorgos), en skovrig 0, c. 130 km2, i Oldtiden kendt for sit fine Hør og Lærred.
I den midterste Gruppe ligger den ubeboede Giura (Gyaros). — Syra
(Syros), en frugtbar Kalkø, 80 km2 med 36,000 Indb. Paa Østkysten Syra eller
Hermupolis, Grækenlands vigtigste Handelsstad, Knudepunkt for Skibsfartslinjerne
i Øriget og Hovedstad i Provinsen Kykladerne, 17,800 Indb.; Byen, der er delt i en
ældre og nyere Del, det egentlige Hermupolis, har Landets største Skibsværfter og
er Ærkebispesæde. — Paros, 165 km2, berømt i Oldtiden for sit Marmor og sin
Handel, nu er den i Forfald; paa Vestkysten Parikia, bygget paa Ruinerne af det
gamle Paros. Ved Sydvestspidsen den lille Antiparos (Oliaros), 36 km2, med en
berømt Drypstenshule. — Nios (Jos), c. 120 km2, med en god Havn, Indbyggerne
er dygtige Søfolk. — Anaphi (Anaphe), c. 50 km2, med Ruiner af et Apollotempel.
I den vestlige Gruppe, der er en Fortsættelse af Attikas Bjærge, ligger
Kea eller Zea (Tzia, Keos), c. 170 km2, Ruiner af Byen Julis. — Thermia (Kythnos),
c. 85 km2, i Oldtiden berømt for sine varme Kilder. — Seriphos (Serphos), c. 80
km2, med store nu forladte Bjærgværker. — Siphnos (Sephanto), c. 75 km2, en
frugtbar og meget smuk 0, Korn, Olie og Straahatte. — Mod SV. Milos (Melos), c.
160 km2, en vulkansk 0, delt i to Dele ved en Bugt paa Nordsiden, med en endnu
ikke helt udslukt Vulkan og varme Kilder, den har en rig Vegetation, Saliner, Sten-
brud og en god Havn; den nærliggende lille 0 Kimolos, c. 40 km2, er kendt for den
saakaldte „kimoliske Jord“, Fedtsten eller Pibeler. — Sikinos (Skino), c. 40 km2,
kendt for sine Figner. — Santorin (Thera), c. 90 km2, en interessant vulkansk 0;
den har Form af en Halvmaane, der vender Aabningen mod Vest; i Havbæknet,
der indesluttes af Øen selv og nogle mindre Øer, som Therasia, skød 196 f. Kr. flere
Vulkaner op; der har stadig været Udbrud, senest 1866, hvorved Øgruppen undergik
nye Forandringer — bl. a. dannedes en hel ny Vulkan, Georgvulkanen — og 1870;
Øen er frugtbar og godt befolket; Byen Thera paa Vestsiden har en god Havn og
livlig Handel.