134
Balkanhalvøen.
rig-Ungarn og England; 1911 var Værdien af Indførslen c. 570,32, af Ud-
førslen 601,72 Mill. Leu (en Leu = 100 Bani = 1 Fr.), hvoraf Kornvarer alene
557,65, Petroleum og Jordbeg 40,74- Handelsflaaden bestod 1913 af 649 Skibe
med 198,159 Tons Drægtighed, deraf 117 Dampskibe med 30,762 T. Dr.; der indløb
1912 36,968 Skibe og udgik 36,729 med henholdsvis c. 10,8 og 10,74 Mill. Tons Varer;
de vigtigste Havne er Braila, Galatz og Constantza. Staten har i de senere Aar været
ivrig for at oparbejde gode Samfærdselsmidler i Veje og Jærnbaner, af hvilke
sidste der 1913 var 3763 km, hvoraf 3549 var Statsbaner; af Telegraflinjer
tilhørte 7706 km Staten.
Ifølge Forfatningen af 1866 (ændret 1878, 1884 og 1889) er Rumænien
et konstitutionelt arveligt Monarki, hvor Kongen med sine 9 ansvarlige Ministre
har den udøvende Magt og deler den lovgivende med Nationalforsamlingen,
som bestaar af Senatet (120 Medl.) og Deputeretkamret (183 Medl.), valgte hen-
holdsvis paa 8 og 4 Aar af de i 3 Klasser delte Skatteydere; Stemmeretten begynder
med det 21, Valgbarheden til Deputeretkamret med det 25, til Senatet med det 40.
Aar. Budgettet 1912—13 lød paa: Indægter c. 58 7,98, Udgifter 487,77 Leu. Stats-
gælden var c. 1641 Mill. — Hæren rekruteres ifl. Lov af 1908 ved almindelig
Værnepligt fra det 21. til det 46. Aar, hvoraf 7 Aar i den aktive Hær, 12 Aar i
Reserven og 6 Aar i Militsen. Den aktive Hærs Fredsstyrke angaves 1913 til c.
106,000 Mand (med Militsen angives den paa Krigsfod til c. 650,000 Md.). Flaa-
den bestod 1913 af 31 Skibe med 101 Kanoner og c. 2700 Md. Besætning.
b Landet er inddelt i 32 Distrikter, hvoraf 17 i Valakiet, 13 i Moldau og 2
i Dobrudsja,i) hver styret af en Præfekt. Af Byerne, der forholdsvis dækker et
stort Fladerum, er kun en stor, over 300,000, desuden er der 5 over 50,000 og 8
over 20,000. Indbyggertallene over 20,000 er fra 1913.
1. I Valakiet, c. 77,600 km2 med c. 4,812,000 Indb., c.. 61 paa 1 km , der
ved Aluta deles i det lille Valaki mod V. og det store Valakii mod 0., liggei ved
Donau fra V. til 0.: Turnu Severin, nær ved Jærnporten, 23,8300 Indb., en ret an-
selig Handelsby, Endepunkt for den store Skibsfart paa Donaui; i Nærheden Ruiner
af det af Kejser Trajan opførte Taarn; Calafat lige over for Vidin, c. 7000 Indb.;
Corabia; Turnu Magurele, ved Alutas Udløb i Donau (lige over for Nikopoli), 1899:
8700 Indb., med Kornhandel; Zimnitzæ, mod N. ved Vede Alexandria, 1899: 13,600
Indb.; videre ved Vede Giurgiu (Giorgevo, Dsjurdsjevo), lige over for Rustsjuk,
20,900 Indb., tidligere Fæstning, Bukarests Havn med betydelig Handel og Skibs-
fart- Oltenitza, c. 6000 Indb., ved Arges’ Udløb i Donau, et vigtigt Overfartssted;
Calarasji, 11,100 Indb. (1899); Braila, 64,800 Indb., den vigtigste Donauhavn, med
stor Udførsel af Korn, Kød og Uld.
Fra Turnu Severin gaar Hovedvejen og Jærnbanen mod 0. gennem Landet
over en Række Byer, der ligger ved Bjærgenes Affald: Kraiova ved Sjil, 52,000
Indb., det lille Valakis Hovedstad, et vigtigt Samfærdselsknudepunkt med en Del
Industri og Handel; Slatina ved Aluta, c. 8000 Indb., med Vinavl; Pitesti (Pitesjti)
ved Arges, 15,700 Indb. (1899). Bukarest (Bukaresci, Bukaresjt), ved Dambovitza i
en uskøn Egn, 84 ni o. H., 338,100 Indb., Rigets Hovedstad, er en By i rask Stigen
(1890: c. 220,000, 1899: 282,000 Indb.); den ligger i det vigtigste Knudepunkt for
Veje og Jærnbaner, og er derfor en meget betydelig Handelsby, ligesom den har
en Del Industri; den er i Forhold til Indbyggerantallet af stort Omfang, da mange
af Husetie er lave og omgivne af Haver, og gør i det hele ved sin brogede Befolk-
i> Distrikterne i Valakiet fra V. til 0. er: Mehedentsi, Dolji, Gorji, Vilcea, Romantsi, Olt,Arges (Argesj),
TeleormanS°a, Muscel, Dambovitsa, Ilfov, Prabova, Jalomitsa, Braila, Buzeu og Rinumk-Sara ; i
Moldau fra S til N.: Covurlui, Putna, Bacau, Tecutsji, Tutova, Vaslui, Roman, heamtsii, Suceava, Jassy og
Dorohoi; i Dobrudsja fra N. til S.; Tultsjea og Constantza.