180
Frankrig.
leringsarbejder ved Rhone for at fremme Flodsejladsen. Byen har betydelig Indu-
stri i Læder, Metal, Sæbe, Parfumerier, Tobak og Sukker m. m. og stort Sardin-
og Thunfiskeri; den har et Videnskabernes Akademi og flere andre højere Lære-
anstalter og Museer. Marseille har en meget smuk amfiteatralsk Beliggenhed op ad
Højderne, der omgiver Bugten — paa en af disse Højder, S. for den gamle Havn,
ligger Kirken Notie-Dame-de-la-Garde med vid Udsigt over Byen —, men i øvrigt
har den trods sin Ælde ikke meget af Interesse, da vistnok ingen By, Paris und-
tagen, har undergaaet saa gennemgribende Forandringer; den er i sit Udseende en
helt moderne By med store Kajer og Boulevarder, for det meste beplantede. Ved
to Hovedaarer deles Byen i 4 Dele; den ene gaar fra den gamle Havn mod ØNØ.
og dannes af den prægtige Rue Cannebiére (Chanvriére, af chanvre, o: Hamp) og
dens Fortsættelser, den anden gaar fra SØ. til NV. under forskellige Navne som
Rue de Rome, Cours Belzunce og Boulevard de Paris. Ind mod Landet opløser Byen
sig i en Vrimmel af Landsteder, Bastides, mellem Frugt- og Blomsterhaver.
I Rhonedeltaet ligger Martig ues, c. 5000 Indb., med Skibsbyggerier og Thun-
fiskeri og nogen Industri, især i Olivenolie; ved Deltaets Begyndelse Arles (Arelas),
31,000 Indb., tidligere Hovedstad i Riget Arelat; den har betydelig Handel med Vin
og Olivenolie; Maskinværksteder og Saltværker; det er en slet bygget By, men den
har mange interessante Minder fra Romertiden; særlig mærkes Amfiteatret, som
før brugtes til Tyrekampe, og Vandledningen, desuden Domkirken St. Trophine,
der skal stamme fra det 7. Aarhundrede. Højere oppe ved Rhone ligger Tarascon,
c. 6000 Indb., forbunden med den lige over for liggende Beaucaire i Languedoc
ved en prægtig Bro, med Industri og et gammelt, af Kong René i det 15. Aar-
hundrede fuldendt Slot (nu benyttet som Fængsel).
Inde i Landet ligger i Egnen N. for Marseille Aix (Aiquce Sextice), 29,800 Indb.,
Romernes ældste Koloni i Gallien, Provences gamle Htovedstad, med Ærkebispe-
sæde, Universitet (3 Fakult.), Industri (særlig kendt foor den udmærkede Oliven-
olie) og varme Bade; mellem Aix og Arles ved Sainte Victoire slog Marius Teu-
tonerne 102 f. Kr. Mod 0. ligger Brignoles, c. 4000 Incdb., kendt for sine tørrede
Blommer; Draguignan, c. 8500 Indb., Hovedstad i Dep.. Var, med Industri, især i
Læder og Sæbe; Grasse, 20,300 Indb., kendt for sine Parfumerier. Ved Bléone, Du-
rances Biflod, ligger Digne (Oldtidens Dignia eller Dinia), c. 5500 Indb., der har
Handel med tørret Frugt.
19. Grevskabet Venaissin med Avignon (en Del af Departementet Vaucluse),
c. 1800 km2, liggende i Hjørnet mellem Durance og Rhone, tilhørte Paverne fra
det 13. Aarhundrede og kom til Frankrig under den første Revolution. Tillige regnes
hertil det lille af Venaissin indesluttede Fyrstendømme Orange (160 km2), der fra
det 16. Aarhundrede var i Huset Nassaus Besiddelse, og. hvorfra den hollandske
Kongefamilie nedstammer; 1713 kom det til Frankrig.
Ved Rhone ligger Avignon (romersk Avenio), 49,300 Indb., Hovedstad i Dep.
Vaucluse; den er Ærkebispesæde, har Industri, især i Silke, Læder og Krapfarveri,
og Handel. Den slet byggede og tidligere store By (i det 14. Aarhundrede skal den
have haft 100,000 Indb.) er omgiven af Mure med Taarne; paa en Klippe ligger
den gotiske Domkirke og det skumle, mægtige Palads, hvor Paverne boede under
deres babylonske Landflygtighed 1309—78, nu bruges det til Kaserne. I Nærheden
ligger Landsbyen Vaucluse, kendt fra Petrarcas Ophold. Carpentras, c. 10,500 Indb.,
Venaissins gamle Hovedstad, har stor Industri, især i Alkohol; og romerske Ruiner.
Orange (Arausio), c. 7000 Indb., har mange romerske Ruiner, navnlig en godt be-
varet Triumfbue.
20. Languedoc (Departementerne Ardéche, Gård, Hérault, Aude, Lozére og