188
Frankrig.
Industri i Lærred og Læder, Glas og Jærn samt Konfiturer; mod S. i Nærheden laa
Auvergnes gamle Borg Gergovia paa en Klippe. N. for Clermont-Ferrand ligger
Riom, 10,600 Indb., med Industri og Handel; mod 0. i Limagne (se p. 151) Thiers,
17,400 Indb., Midtpunkt for en betydelig Knivfabrikation og Papirindustri; mod SØ.
Ambert, c. 4000 Indb., Industri og Ostehandel; mod S. i Allierdalen Issoire, c. 5600
Indb., med Industri i Kobber. Ved Dordogne ligger Badestedet Mont Dore, 1046 m
over Havet. — I Haute-Auvergne ved Jordanne ligger Aurillac, 17,800 Indb., Hoved-
stad i Dep. Cantal, med Industri og Ostehandel samt Mineralbade; Saint-Flour, c.
5000 Indb., er bygget af Lava paa en Basaltklippe.
33. Limousin (Departementet Corréze og en Del af Haute-Vienne, lidt af Creuse
og Dordogne), c. 10,000 km2, er Terrasselandet om øvre Vienne og øvre Dordogne.
Dialekten her ansaas i Middelalderen for det reneste provencalske Sprog.
Ved Vienne ligger Limoges, 92,200 Indb., Hovedstad i Limousin og Dep. Haute-
Vienne, en gammeldags By med Industri i Uld, Porcellæn og Lervarer; mod V. ved
Vienne Saint-Junien, 11,400 Indb., med Industri; ved Corréze Tulle, 17,200 Indb.,
Hovedstad i Dep. Corréze, med Industri i Vaaben og Kniplinger, og Brive (la Gail-
larde), 21,500 Indb., med Industri og Handel, især med Trøfler.
34. Marche (Departementet Creuse og en Del af Haute-Vienne, samt lidt af
Charente og Indre), c. 4900 km2, er Terrasselandet N. for Limousin.
Gué ret, c. 7000 Indb., Hovedstaden i Marche og Dep. Creuse, har Handel. Mod
SØ. ved Creuse ligger Aubusson, c. 6500 Indb., kendt for sin Industri i Klæde og
Tæpper og sin Salthandel.
36. Corse, Korsika (Departement af s. Navn), se p. 63 og 164. Fra Slutningen
af det 14. Aarhundrede stod Øen under Genova, men det aldrig helt gode Forhold
brødes ved Opstanden 1730, i hvilken først Theodor v. Neuhof gjorde sig til Konge,
og senere Paoli anførte; 1768 solgte Genoveserne Øen til Framkrig, som besatte den
Aaret efter. Nu føler Øen sig ganske som fransk, skønt det frranske Sprog kun tales
af Embedsmændene og de større Købmænd, Folket selv talejr en italiensk Dialekt;
NV. for Ajaccio findes i Cargese en lille Koloni af Nygrækære, der indvandrede i
det 17. Aarhundrede. Øens Befolkning, som i Oldtiden var en Blanding af Ligurere
og Iberere og gjaldt for raa Barbarer, har et Naturfolks Dyder og Laster; Korsi-
kaneren elsker sin 0, er tapper og gæstfri, men ogsaa lidenskabelig og voldsom i
sit Had; han gaar altid bevæbnet, og den bekendte Blodhævn har holdt sig til vore
Dage. Øens Kultur staar en Del tilbage, navnlig Agerdyrkningen; Kastanier er
Hovednæringen; desuden dyrkes Sydfrugter (især Citroner), Oliven, Vin og Korn;
de vigtigste Husdyr er Faar og Geder. I Skovene vokser der desuden Eg (Korkeg),
Bøg og Fyr (pinus laricio); store Strækninger er dækkede af Maquier. Øen er be-
rømt for sine Vine og har betydelig Thun- og Sardinfiskeri.
Paa Vestkysten ligger Hovedstaden Ajaccio, 22,300 Indb., med ret betydelig
Handel og Skibsbyggeri; nær ved den smukke af et Citadel beskyttede Havn staar
en Rytterstatue af Napoleon I; Byen er særlig skikket til Ophold for brystsvage
paa Grund af sit milde Klima og Beliggenheden, der beskytter den for de barske
Vinde, tilmed er den helt fri for Støv. Paa Nordvestkysten ligger Havnen Calvi,
c. 2000 Indb., paa Østkysten Bastia, 29,400 Indb., tidligere Hovedstad, befæstet,
med Øens betydeligste Handel, desuden har den Industri i Vaaben og Læder samt
Sardin- og Koralfiskeri; her er ligeledes en Statue af Napoleon. Sydligere ligger de
smaa Havne Cervione og Porto Vecchio, c. 1500 Indb., ved Sydkysten Bonifacio,
c. 4000 Indb., vildt og ejendommeligt beliggende højt over Havet paa en Klippe.
I det Indre ligger ved Tavignano Corte, c. 5500 Indb., med en Statue af Paoli, mod
S. Sarténe, c. 4000 Indb.