252
Mellemevropas Natur og Befolkning.
i sin 1 id laa bag ved Klitterne. De mindste af disse Øer, Halligerne, oversvømmes
stadig, og Boligerne ligger paa kunstige Høje, Wurter, Kysterne paa Fastlandet
beskyttes af høje Diger, og naar undtages Tønning ved Eidermundingen og Husum
N. for Eidersted, er der ingen Havne af Betydning. Af de nordfrisiske Øer nævnes
Nordstrand, der sidste Gang sønderlemmedes ved den store Oversvømmelse 1634,
og Pelvorm, skilte fra Eidersted ved Heverstrøm; dernæst Amrum, Før, Sild (Sylt),
Rømø, skilt fra den sidste ved Listerdyb, Manø og Fanø, skilt fra Halvøen Skallin-
gen ved Graadyb.
Østersøens Kyster har en væsentlig anden Karakter end Nordsøens, idet Marsk-
landet helt mangler her paa Grund af, at Tidevandet er saa ringe, saa at disse Ky-
ster ikke er saa godt befolkede som Nordsøens. Medens den vestlige Del af Kysten,
der ikke saa lidt minder om de danske Øers og Jyllands Kyster, er mere rig paa
t ormer og ofte danner Bugter med gode Havnepladser, da det nordtyske Plateau
her ofte træder lige ud til Havet, er den østlige Del højst ensformig, afglattet af
Kyststrømmen og hele Vejen ledsaget af Strandsøer. — Fra Slesvigs Nordgrænse
gaar den smukke, bakkede og skovbevoksede Kyst stærkt indskaaren med dybe
Fjorde mod SSØ. til Lübeck, omtrent 170 km i den lige Linje. Af Indskæringer
nævnes Haderslev Fjord — udenfor ligger Øen Aarø — og Aabenraa Fjord, i Lille
Bælt, og den 28 km lange Flensborg Fjord; de to sidste Fjorde afskærer Halvøen
Sundeved, ved hvis Kyst Øen Als, skilt ved Alssund, ligger. Derpaa følger den 35 km
lange Slien (Schlei), ved hvis inderste Punkt Slesvig ligger; Halvøen mellem Flens-
borg Fjord og Slien kaldes Angel, paa hvis Nordkyst Gjelting Bugt er afsat. Halvøen
Svansen afskæres af Slien og Eckernforde Fjord, Halvøen Dänisch Wold (Wohld)
af den sidste Fjord og Kieler Fjord med den bedste Havn ved hele den tyske Øster-
søkyst. Fra Kieler Fjord gaar Kysten først mod 0., derpaa mod S., saaledes af-
skæres Halvøen Wagrien mellem Kolberger Heide og Neustadter Bugten; ved Halv-
øens fremspringende Punkt ligger Øen Femern, skilt ved Femern Sund; inderst inde
ved Neustadter Bugten ligger ved Trave Lübeck, der nu ved Flodens Uddybning er
gjort tilgængelig for meget store Skibe. — Fra Neustadter Bugten gaar Kysten, næ-
sten overalt flad, c. 180 km i østnordøstlig Hovedretning til Arcona paa Rügen. I
dens første vestlige Del er kun Havnen Wismar, ved det inderste af Wismar Bugt,
beskyttet af Øen Poel, og Flodhavnen Rostock ved War now af Betydning. I den øst-
lige Del begynder Dannelsen af Strandsøer — her kaldte Bodden —, som ogsaa
findes østligere langs Kysten; saaledes ligger inden for den smalle Halvø Fischland,
hvilken ender i Barser Ørt, og dens Fortsættelser Dars og Zingst en Række Strand-
søer under Navne som Saaler- og Grabow Bodden. Rügen, som paa Østsiden har
stejle Kyster bestaaende af Kridtklipper bevoksede med Bøgeskov, som Arcona,
55 m, og Stubbenkammer, 122 m —, skilles fra Fastlandet ved Prohner Wiek, Bod-
den og Greifswalder Bodden. 0. for Rügen danner Kysten ved først at slaa ind mod
SØ. og derpaa fortsætte den nordøstlige Hovedretning til Rixhøft, en Strækning
paa c. 330 km, den pommerske Bugt. Kun mod SV. er Bugten dybere indskaaren;
her lukker Øerne Usedom og Wollin for det saakaldte Stettiner Haff (Pommersches
Haff) eller Kleines og Grosses Haff, i hvilket Oder falder ud, og som ved tre Stræ-
der staar i Forbindelse med Østersøen: mod V. Peene med Havnepladsen Wolgast;
mellem Usedom og Wollin Swine, den mest benyttede Vej, med Havnen Swine-
münde paa Usedom; og mod 0. den til Dels tilsandede, men tidligere betydeligste
Forbindelse, Dievenow, ved hvis Sydende Wollin (Julin) ligger. Bagpommerns
flade Kyst er rig paa Strandsøer (som Leba), skilte fra Havet ved smalle Land-
tanger; Kysten har næsten ingen Havne, Kolberg skylder Floden Persante sin Havn.
Fra Rixhøft slaar Kysten en Bue mod S. til Brüster Ørt, Nordvestspidsen af Sam-