Stedbeskrivelse. Østerrigske Lande.
315
4 2. Stedbeskrivelse.
1. Østerrigske Lande.
1. Ærkehertugdømmet Nedreøsterrig, Oesterreich unter der Enns, ligger om-
iiing Donau fra Enns til March og Le )ia mod 0. Det er opstaaet af Markgrev-
s abet Østerng, der oprettedes under Karolingerne, senere blev det et selvstændigt
Hertugdømme, udvidedes 1192 med Øvreøsterrig og Steiermark og kom 1282 til det
habsburgske Hus. Af Indbyggerne er c. 95 % Tyske, henved 5 % Slaver mest
Czecher; de er næsten alle Rom.-Katolikker, desuden c. 2,t % Protestanter og over
T °4 Jød™ foruden n°8le faa Græsk-ortodokse. Det er et af de bedst kultiverede
.ånde i Østerng med betydelig Agerdyrkning, Vin- og Kvægavl samt Skov (over
34 /o), Industrien knytter sig til Wien. Tidligere deltes Landet i 4 Kredse: Unter-
°n • 'er Wienerwald’ Unter- og Ober Mannhartsberg, nu udgør det 17 Distrikter
(Bezirkshauptmannschaften) foruden tre Byer med egen Statut.
Wien (Romernes Vindobona), Hoved- og Residensstaden, Regeringens og alle
de høje Myndigheders Sæde, ligger ved en Donauarm, den saakaldte Donaukanal
paa Donaus højre Bred, og ved nogle smaa Bifloder til denne Donauarm Aiter-
bach og Wien. Kun en ringe Del af Byen, Leopoldstadt med Praleren og Fabriks-
kvarteret Brigittenau, ligger paa venstre Bred af Donaukanalen, altsaa paa Øen
der dannes af denne og den egentlige, langt bredere Donauarm, den saakaldte
haiserivasser; desuden ligger paa venstre Bred af Kaiserwasser det 1905 indlem-
mede Distrikt, Fabriksbyen Floridsdorf (c. 37,000 Indb.). Paa højre Bred ligger
mellem Alserbach og Wien den gamle eller i n d r e B y, kun henved 4 km i Om-
tang, den tidligere berømte Grænsefæstning mod Orienten — her mindes om Be-
lejringerne 1529 og 1683 —, som lige til 1858 skiltes fra de talrige Forstæder ved
betydelige, vistnok allerede fra det 13. Aarhundrede stammende Fæstningsværker
og Glacier; da blev de revne ned, og paa Voldenes Sted ligger nu de prægtige, c.
57 m brede Boulevarder, der kaldes med Fællesnavnet Bingstrasse (Ringen, c. 5 km
lang, fuldendes ved den langs Donauarmen løbende Franz Josefs Quai), men i
øvrigt bestaar af mange Afdelinger og har paladslignende Bygninger paa begge
Sider; de tidligere Glacier er bebyggede med prægtige Kvarterer. Indtil 1861 be-
stod Wien af den indre By og 34 Forstæder med egen Bestyrelse, nu danner det
et deU * 21 Kredse- Foruden de to nævnte, den indre By og Leopoldstadt
med Brigittenau, nævnes af de indre Distrikter eller Forstæder: mod 0 Land-
strasse, mod S. Wieden, navnlig beboet af den fornemme Verden, og Margareten,
mod V. Mariahilf, Neubau, Embedskvarteret Josefsstadt og Aisergrund, præget af
de lærde Anstalter og de store Hospitaler. Disse Dele, der før udgjorde det egent-
lige Wien, havde 1754 175,000, 1800 231,000, og 1880 726,000 Indb., og Omfanget
var c. 27 km. Nu er ogsaa siden 1893 den ydre Befæstningslinje („Linjevolden“)
omdannet til brede Boulevarder med Fællesnavnet Gürtelstrasse, og udenfor ligger
atter en Kreds af Forstæder (se ndfr.), særlig mod V. paa Affaldet af Wienerwald
De er nu ogsaa indlemmede i Byen, og efter Udvidelserne 1890, da Byen havde
1,364,000 Indb., og 1905, da Tallet var 1,878,000, dækker den et Areal af c. 275 kin*
og hai nu 2,031,500 Indb. Befolkningen er overvejende tysk (over 80 %) __ des-
uden var der bl. a. c. 98,500 Slaver, hvoraf de fleste var Czecher — og romersk-
katolsk; af Jøder er der c. 174,500, af Protestanter c. 73,400.
Før de storslaaede Forandringer og Ombygninger, Wien'har undergaaet i de
sidste Aartier, havde Byen kun faa offentlige Bygninger af historisk Værd; i den
snævre indre By, der mest har mørke og til Dels bakkede Gader, og de tæt bebyg-